søndag den 29. maj 2011

Hvordan udvikles kompetencer og smølfisk smølfesmølfning

kompetencer eller kunnen kan opdeles i færdigheder og kundskaber (også kaldet viden eller indsigt). Færdighed er evnen til at gøre noget, og kundskab er evnen til at forstå eller forklare noget. Grænsen mellem de to er flydende, og de hænger sammen, men vægtes forskelligt afhængigt af sammenhængen. For en golfspiller er færdigheder vigtigere end kundskaber, og for en skakspiller er det omvendt, men ingen af dem ville klare sig udelukkende på færdigheder eller kundskaber.

Færdigheder opnås ved erfaring og kundskaber ved studium. Alle uddannelser rummer en vægtet kombination af disse to elementer, praktisk og teoretisk undervisning. Akademiske uddannelser lægger vægten på kundskaber, mens fx håndværksuddannelser lægger vægten på færdigheder. En brolægger lærer ikke sit fag ved kun at have læst bøger om brolægning, og man bliver ikke psykolog af at have det dårligt med sig selv. Man kan altid diskutere vægtningen, men det er ikke opgaven her.

Statens Center for Kompetenceudvikling er et godt eksempel på
smølfeprøvens anvendelighed. "Smølfisk smølfesmølfning er en
hjørnesten i arbejdet". Skærmdump fra deres hjemmeside.


Nu er sagen den, at vi lever i et dynamisk samfund, der lægger vægt på omstillingsberedskab og forandringsparathed. Man skal med andre ord være forberedt på, at man skal kunne noget andet i morgen end det man gør i dag. Nu kræver det jo omhu at erhverve sig konkrete kundskaber og færdigheder, og den slags er der ikke tid til på en dynamisk arbejdsplads, så man er gået helt over til at tale om kompetencer, men nu i en ny og meget mere diffus betydning af ordet, som sjældent består smølfeprøven. (Smølfeprøven er enkel: Hvis et fænomens kernebegreber kan erstattes med 'smølf' uden væsentligt tab af mening, kan man med sindsro se bort fra det.)

For at understrege det dynamiske i forholdet, taler man ikke om kompetencetilegnelse, men om kompetenceudvikling (subsidiært konceptudvikling eller -innovation). Det hele er møntet på en eller anden imaginær fremtid 2.0, hvor enhver påberåbelse af omhyggeligt erhvervet indsigt eller erfaring afskrives som "old school" eller "plejer er død". I det univers er 2 + 2 ganske problemfrit 5.

Kompetenceudviklerne får deres helt egen afdeling, som gerne sorterer under HR, og de arrangerer strategiseminarer og udviklingsinternater og formulerer værdigrundlag. Man kan let kende denne afdeling fra de dele af arbejdspladsen, der bygger på sagkundskab.

For det første beskæftiger kompetenceudviklere sig aldrig med det, som arbejdspladsen går ud på. Hvis det er en folkeskole, underviser de ikke børn, og hvis det er i en fremstillingsvirksomhed, kommer de aldrig i nærheden af produktionen.

For det andet vil de tiltrække stadig flere af arbejdspladsens midler til deres formål i form af løntillæg, rejser og udstyr på bekostning af de sagkyndige medarbejdere.

For det tredje er de tilsyneladende vældig gode til at forklare deres eksistensberettigelse for ledelsen, men ikke for kollegaerne.

1 kommentar:

  1. Min gode ven gør mig opmærksom på, at viden er en ting, men visdom en ganske anden.

    SvarSlet