lørdag den 3. september 2016

Hvordan skriver man et digt

Ferskvare fra Fakta, Køgevej i Roskilde, 1. september 2016

Beskyttende atmosfære

Svinekød
vand
får tarmen salt
krydderier
selvfølgelig aroma

lørdag den 16. april 2016

Hvordan man bruger en mikrobølgeovn

Gammel mikrobølgeovn:

1. Åbn lågen, indsæt emne, luk låge
2. drej på ur og afvent ping
3. åbn låge og udtag varmt emne

Ny mikrobølgekombinationsdesignerindbygningsovn:

1. Åbn låge, indsæt emne, luk låge
2. tryk 'on' og afvent velkomst i digital udlæsning
3. tryk 'menu'
4. vælg 'ovnfunktion'
5. vælg 'mikrobølge'
6. vælg 'fortsæt'
7. acceptér forudindstillet effekt eller vælg anden
8. vælg 'fortsæt'
9. indstil tiden
10. tryk start og afvent irriterende blip
11. åbn låge og udtag varmt emne
12. tryk 'off''

søndag den 6. september 2015

Hvordan skriver man en tendenshistorie

Individualiseringen og globaliseringen har taget overhånd

En bekymrende udvikling, mener ekspert, der vurderer, at Danmark er ved at brække midt over.

Fra vor udsendte medarbejder

Der er en tydelig tendens i tiden til globalisering og individualisering, mener docent, lic.phil. Bent-Fritjof Skrumsager fra Center for Bekymringsudvikling, University College Ertebølle, Campus Gudme. Han går så vidt som til at forudse, at vi står over for en helt ny tidsalder.

"Der er mange, der siger, at vi befinder os i den sene Stenalder, og at det bare er en naturlig udvikling. Jeg tror, at vi står over for noget helt nyt," siger han da vi taler med ham i hans kontor i Kongshallen i Gudme uden udsigt over markerne rundt omkring.

”Jeg hæfter mig især ved udviklingen i begravelseskulturen. Flere og flere vælger enkeltmandsgrave, og det er især i Jylland den er gal. Det er som om de føler sig helt løsrevet fra den fællesskabskultur, som vi f.eks. kender fra de klassiske jættestuer,” siger han.  Det er hans vurdering, at Danmark er ved at brække midt over. 
Når man forlader fællesgravene,
forlader man også fællesskabet,
men Bent-Fritjof Skurmsager

”Der er kommet en ny flygtig og hektisk kultur blandt de unge. De rejser rodløst rundt. Igen er det især et jysk fænomen. Her forleden var jeg f.eks. til en menneskeofring i Egtved, og det viser sig, at pigebarnet letfærdigt har svanset ansvarsløst rundt i Tyskland indtil for ganske nylig. Det var lige før hun var uværdig til opgaven.”

Men hvad er årsagen til denne udvikling?

”Jeg synes, at det er en tendens, der følger med den generelle globalisering. Før i tiden var vi rodfæstede i vor egen jord med anvendelse af flint og træ og andre hjemmehørende materialer. Men bronze er jo det nye sort. Det er en rodløs amalgamering af tin fra vest og kobber fra øst og hvad ved jeg. Det er fremmedgørende. Jeg synes ikke, at det har den samme organiske materialitet som flint, og så er det jo også nedbrydende for økonomien at være afhængig af importvarer,” slutter Bent-Fritjof Skrumsager.

mandag den 20. juli 2015

Hvordan man laver røgeost

Noget af det vanskeligste ved at lave røgeost er at nå til enighed om, hvorvidt det kaldes rygeost eller røgeost. Argumentet for sidstnævnte betegnelse er, at osten er røget. Den danske ordbog bruger stavemåden rygeost, der i øvrigt defineres således: "blød ost lavet af syrnet mælk som er afdryppet, saltet, krydret med kommen og røget med havrehalm." Det er sådan set ret præcist, hvad det er. Tilføjet et par uddybende retningslinjer kan ordbogens definition endda tjene som retningsgivende for en egentlig opskrift. Læg indledningsvis mærke til, at ordbogsdefinitionens knaphed dækker over, at hele processen tager nogle dage..




Bland en liter sødmælk med en kop kærnemælk i en skål. Mere mager mælk end sødmælk kan bruges, men jeg foretrækker den fede mælk og går ikke af vejen for at spæde op med en lille tår fløde. Kærnemælken skal være af den rigtige slags, det vil sige et restprodukt fra smørkærning. En del i øvrigt fortræffelig kærnemælk på markedet er i virkeligheden en til dette formål utjenlig syrnet skummetmælk. De økologiske eller biodynamiske mejerier leverer som regel den ægte vare.





Blandingen står natten over ved stuetemperatur og udvikler sig derved til en klumpet tykmælk, som hældes i et med et tyndt klæde foret dørslag og stilles køligt til afdrypning i 24-48 timer med en opsamlingsbeholder under. Jo længere tid desto fastere bliver ostemassen og desto lettere bliver den at røge. Man kan opnå en næsten skærefast ost ved at tilsætte mælkeblandingen en dråbe osteløbe, men jeg kan bedre lide konsistensen uden. Klædet kan være et stykke af et gammelt lagen eller en bomuldsble. Af hensyn til hygiejnen skolder jeg det umiddelbart før brug. (Den afdryppede valle egner sig fortrinligt til at erstatte den væske, der indgår i en brøddej.)





Røgningen kræver fuld opmærksomhed, idet osten under opvarmning bliver blødere i konsistensen og begynder at dryppe. Når den har taget farve, har den taget smag. Det tager ½-1 minut. Det er en fordel, at risten er ret fintmasket. Risten brugt til dette eksempel er lavet af en brugt engangsgrill. Den svære ståltråd fra grillens fødder er brugt som ramme om grillens rist, og en gammel træbøjle er skåret til og har fået et par huller, så den kan tjene som håndtag. Når man vender osten ud på risten og skal have den af risten igen, er det vigtigt, at risten kan betjenes med een hånd, så den anden er fri til at håndtere tallerkenen.


Røgningen foregår over en gammel zinkspand uden bund, klodset op på et par mursten. Enhver ildfast cylinder med diameter som en tallerken og højde som en spand kan bruges. (Kendere sværger til en transportspand - kendt blandt jævne danskere som en mælkejunge.) Den fyldes med nogle håndfulde halm forneden (ortodoksien kræver havrehalm, men jeg bruger, hvad naboen dyrker) og lidt frisk grønt til at forhindre flammerne i at nå osten. Traditionen i min familie foreskriver brændnælder til formålet. Husk handsker til plukningen.  Vær opmærksom på brandfaren i sommervarmen og foretag røgningen på ildfast underlag med en spand vand i nærheden til efterslukning.





Man kan evt. dække osten med en dyb tallerken under røgningen, for så tager det, der bliver bunden af osten også smag og farve, og den kan også bruges til at vende osten over i, når røgningen er tilendebragt. Man skal være opmærksom på, at den færdige røgeost ikke kan flyttes fra en tallerken til en anden uden at det går ud over synsindtrykket. Den færdige ost drysses med salt og kommen og serveres på rugbrød, radiser og purløg. Jeg foretrækker til dette formål brødet uden smør. Den færdige ost kan holde sig nogle dage i køleskab.