mandag den 28. maj 2012

Hvordan kan man lade alting komme af alting

Selvfølgelig har alting med alting at gøre. Til syvende og sidst hænger universet sammen. Det er bare som oftest en ret uinteressant konstatering, som man kan overlade til holister at spekulere over. Videnskab derimod består i at klarlægge, at verden hænger sammen på en bestemt måde og ikke på en anden. I videnskaberne, og det gælder da ikke mindst de historiske videnskaber, er der en tendens til vilkårlige forklaringer. Det er hvad tidligere professor i klassisk filologi, Johnny Christensen, kalder Blichers Lov: "Alting kommer af alting, hvis man virkelig vil."


I novellen "Fjorten Dage i Jylland" fra 1836 lader St. St. Blicher oldgranskeren, Kammerraad Urold, føre bevis for, at en gravhøj, kaldet Luushøj, er sat over sagnkongen Haddings dronning Hartgrepe:

"Mine Herrer og Damer! denne Paastand er ikke greben af Luften; jeg skal føre dem Beviserne: denne Høj kalder Almuen Luushøj. Denne Benævnelse maae ingenlunde udledes af et vist almindeligt Insect; men af det gamle ubrugelige Lius, det samme som Lys, der atter er bleven udtalt Lis - Engellænderne, som nedstammer fra Jyderne, kunne endnu ikke prononcere Vocalen y - Consonanterne L og R forvexledes lettelig, og saaledes faae vi Rishøj. Dette er en forkortet Udtale af Ripshøj; Ripshøj ligesaa af Gripshøj. Dette er kommen af Grepshøj; Grepshøj af Grepeshøj, og Grepeshøj igjen af Hartgrepeshøj. Nu kommer det af sig selv: Hartgrepeshøj - Grepeshøj - Grepshøj - Gripshøj - Ripshøj - Rishøj - Lishøj - Lyshøj - Liushøj - Luushøj - der har vi det!"