lørdag den 14. juni 2014

Hvordan man bliver skilt

Genvej til dialogisk sammenbrud i parforhold:

han: "Skat, har jeg sagt noget forkert?"

hun: "Det' ikke det, du siger."

han: "Men, hvad er det så?"

hun: "Det' mere løgnen i sig selv."

han: "Nu forstår jeg slet ikke. Det er svært at lyve uden at sige noget."

hun: "Uuhåhuhåhuhåhuhåh!"

han: "Skat, der er ingen grund til at råbe uartikuleret. Skal vi ikke forsøge at drøfte dette her på et fornuftigt plan?"

hun: "Det' alt det, du fortier"

han: "Nej, nu holder du altså op. Jeg forsøger jo netop at tale om tingene. Ved du hvad, jeg går mig lige en tur. Skal du have noget med?"

hun: "Det' måden, du får sagt farvel."

han: "Nejnejnej, jeg siger ikke farvel. Jeg går bare en tur. ... Skat?"