lørdag den 28. januar 2012

Hvordan sikrer man videnskabelig redelighed

Der er fra flere sider forsøgt tiltag, der skal modvirke videnskabelig uredelighed. Senest er det blevet foreslået, at alle forskeruddannelser skal omfatte et kursus i videnskabelig redelighed, som skal bestås for at phd-graden kan konfereres. Hermed et forslag til prøve i videnskabelig redelighed, der med garanti vil sikre, at forskerfuskere sorteres fra.

lørdag den 21. januar 2012

Hvordan giver man en kompliment

1. I betragtning af at komplimenter er gratis, er de i påfaldende grad en mangelvare.

2. Kompliment befinder sig imidlertid ikke for ingenting lige imellem ”komplikation” og ”komplot” i fremmedordbogen.

3.  At sige noget værdsættende, påskønnende eller flatterende om andre mennesker er et velkendt middel til at opnå en fordel for sig selv.  ”How to Win Friends and Influence People” er titlen på en bog fra 1936 af den legendariske amerikanske sælger Dale Carnegie, og essensen af den er netop, at det kan betale sig at være positiv. Den virker egentlig som en bekræftelse på den fordom, mange mennesker har om sælgere, nemlig at de er uoprigtige. Carnegie var imidlertid oprigtig nok til at fremlægge principperne for sin virksomhed i en bog, som blev en dobbelt bekræftelse af den sandhed, at smiger virker. Bogen solgte og sælger stadig vældig godt.  Der er ikke stukket noget under stolen. Hans måske bedste råd er: ”Giv andre et godt rygte at leve op til.”

4. Hvorfor virker smiger? Fordi vi alle gerne ville tro, at en påpegning af vores gode egenskaber udtømmer sandheden om os.

5. Men hele sandheden er aldrig flatterende. Der er altid et hår i suppen. Det er ganske enkelt utroværdigt at hævde, at et menneske er perfekt. Til gengæld er der noget godt at sige om de fleste.

6. Den virkningsfulde kompliment fungerer ikke kun i kraft af, at den siger noget positivt. Det er vigtigt, at den, der modtager komplimenten, genkender sig selv i den karakteristik, der gives. En kompliment kan virke alene på grund af den opmærksomme iagttagelsesevne, den er udtryk for. En anmeldelse af en bog behøver fx ikke at være positiv for at være god. Det mest flatterende for en forfatter er at blive læst og forstået. Hvis anmelderen kan redegøre for forfatterens anliggende på en måde, som forfatteren kan genkende, er det nok. Det er ikke påkrævet, at anmelderen også tilslutter sig de i værket udtrykte synspunkter. Knud Romer skrev engang en beretning ("Det smukkeste ord") om, hvordan han som ansat i reklamebranchen kynisk og målrettet havde anvendt Carnegies principper til at vinde en tysk kundes sympati. Carnegie kunne ikke have ønsket sig en større kompliment. Romers arbejdsgiver opfattede vist sagerne lidt anderledes.

7. Kun sandheden er i sandhed flatterende. En kompliment er derfor i udgangspunktet defineret som fællesmængden mellem det flatterende og det sande. Sandhed skal her forstås som et udtryk for både oprigtighed og overensstemmelse med den foreliggende virkelighed. ”Dine nye briller klæder dig.” fungerer som kompliment kun for så vidt der er tale om, at brillerne faktisk er nye og at udsagnet er ærligt ment.
8. Sandheden er konkret. En kompliment må ikke være for abstrakt, almen eller kollektiv. Det er for nemt at sige, at "alting er vidunderligt", selv om det meste blot er jævnt hen tilfredsstillende. Hvis chefen udsender en besked til samtlige medarbejdere i anledning af nytåret med teksten ”I har alle bidraget væsentligt til de resultater, vi har opnået i år.” vil alle sidde tilbage med en fornemmelse af at være overset. På den anden side vil en fremhævelse af dem, der faktisk har ydet en særlig indsats i særlige situationer altid indebære en risiko for, at de, der ikke fremhæves, føler sig endnu mere overset. Det er fx rutinefunktionernes dilemma. Ingen bemærker dem, når de bliver gjort ordentligt. Brok er der til gengæld nok af, hvis de forsømmes.
    
9. En kompliment er altid relativ. Når noget vurderes, sker det ud fra en eksplicit eller implicit skala fra mindre godt til mere godt. Det indebærer risikoen for, at en positiv tilkendegivelse forstås negativt. Hvis man bemærker, at nogen har tabt sig, kan det forstås som en tilkendegivelse af, at vedkommende engang var for fed. Den udvidede version af dette problem illustreres af danseskoleeleven, der havde fået at vide, at man altid skulle sige noget pænt til sin partner: ”Af de fede piger, jeg har danset med, er du den, der svedt mindst.”

10. For at en anerkendelse kan anerkendes som sådan, kræver det foruden den anerkendendes anerkendelse af den anerkendte også den anerkendtes anerkendelse af den anerkendende. Eller sagt med andre ord: Man sætter størst pris på den ros, der udtales af den, hvis dømmekraft, indsigt og forstand, man i forvejen værdsætter. Mekanismen fungerer blot som antydet under pkt. 3 også den modsatte vej. Hvis man modtager ros af en, har man en tendens til at betragte vedkommende som indsigtsfuld, klog og klartskuende.