2. Vælg en sang i udkanten af det indlysende. Det virker lidt slapt at tage "Nu falmer skoven" til et efterårsmøde eller "Det er i dag et vejr" om foråret. Der er ingen særlige krav til relevans. Med Grundtvig handler det altid om det egentlige. Syng selv for, hvis det på nogen måde lader sig gøre.
3. Man skal tage talerstolen i besiddelse. Nogle steder er den en mægtig sag af format som en skibssætning, og så er det så meget desto mere påkrævet at gribe fat om den som om man var den eneste garant for, at den og verden ikke styrter sammen. Salen antager, at den, der har greb om talerstolen også har greb om sagerne.
4. Drikkevarer til taleren er et gode men undgå noget med brus. Den indtagede luft melder sig hurtigt igen i en situation, hvor man ikke altid er opmærksom nok til at undertrykke den deraf følgende lyd. Jeg foretrækker æblemost.
5. Indled med at takke for invitationen og betragt forsamlingen som værter og dig selv som gæst. Opfør dig derefter som om du er hjemme.
6. Kun meget få behersker den vanskelige kunst at holde et godt foredrag efter fuldt manuskript. Lav gerne manuskript men reducér det til stikord. Formuleringerne skal nok dukke op undervejs. Det gør ikke noget, at man somme tider skal stå og lede efter ordene, for det tyder blot på at tanken stadig er undervejs og at det sagte udspringer af en vekselvirkning med det levede liv.
7. Tag indledningsvis dit ur af og læg det på talerpulten. Det giver indtryk af, at du er herre over tiden, og du behøver ikke gøre den lille men meget forstyrrende bevægelse det er at skæve til venstre håndleds overside, som altid synes at give indtryk af, at man hellere ville være andetsteds.
8. Emnet bør ligge dig på sinde. Engagement er bedre end indsigt, hvis man er tvunget til at vælge. Begejstring bør dog ikke forveksles med livlighed. Selv har jeg en svaghed for kendsgerninger – gerne ligegyldige biografiske oplysninger fra det 19. århundrede (jf. pkt. 10) – så mine foredrag står altid i fare for at degenerere til forelæsninger.
9. Et foredrag bør tage hensyn til stedet, hvor det holdes. Sørg for at lære de lokale ånder at kende. Alle huse har en historie, der svinger med som en overtone, når man taler. En henkastet reference til lokale forhold, der kun har kostet et hurtigt opslag i Traps Danmarksbeskrivelse, øger tilhørernes opmærksomhed og tillid.
10. Folkelighed har regionale afvigelser. Fynboerne har deres egen stivnakkede måde at tage patent på folkeligheden, mens jyderne hovedsageligt synes at trække hemmelige veksler på den omstændighed, at de er landfast med Jerusalem. Sjælland er det samme som København, og dér er man som bekendt ikke folkelig, endskønt Grundtvig tilbragte 65 af sine leveår i hovedstaden. De øvrige øer er jo særere desto mindre.
11. Begynd gerne foredraget med at fortælle, hvad du har oplevet på rejsen dertil. "I toget lagde jeg mærke til, at alle sad med hovedtelefoner og stirrede tomt ud i luften." eller "På banegården overhørte jeg en samtale mellem den og den osv." Man har altid oplevet et eller andet, der har relevans for emnet, og den, der ikke har evnen til at opleve noget i en stillekupé, har vanskeligt ved at være folkelig. I nødstilfælde må man redigere lidt på virkeligheden eller nasse på andres oplevelser.
12. Man må gerne være provokerende, men intet tjener bedre til at demontere en frækhed end en forhåndsbemærkning som "Ja, nu ved jeg godt, at jeg er provokerende, men …"
13. Et foredrag må gerne være morsomt. Det er naturligvis ikke let. Der sker dog det mærkelige med forslidte vittigheder, at de alligevel vækker latter, når de fortælles fra en talerstol.
14. Det giver foredraget en vældig folkelighed, hvis man kan citere en gammel bonde, gerne på dialekt. (jf. pkt. 10) Det mest krukkede er dog at tale dialekt, når man ikke kan.
16. En overheadprojektor eller en powetpointpræsentation er og bliver et pædagogisk gangstativ og tjener som hovedregel det ene formål at minde foredragsholderen om, hvor han er nået til, og bør derfor undgås, jf. pkt. 6. Nødvendig statistik (faldende elevtal, selvmordsprocenter o.l.), der normalt gengives vha. en fotokopieret transparent, forsimples efter behov til den mundtlige form.
17. Det virker nærmest upålideligt når en foredragsholder i en reklamefolder hævder at kunne tale om alt fra gestaltterapi over Johannes V. Jensen til pileflet. De bedste foredragsholdere har i virkeligheden kun eet foredrag på repertoiret, der udvikles organisk gennem årene og med enkle greb og en ny titel kan tilpasses enhver årstid.
18. Nostalgi er en nødvendig del af ethvert folkeligt foredrag, men skal doseres med sikker hånd. Der findes ingen lettere måde at opnå de nikkende hoveders samtykke i salen end ved at opremse den moderne verdens fortrædeligheder i form af tom underholdning, kunstige bryster, mobiltelefoner, Lille- og Storebæltsbroer, amerikanske madvaner eller muslimsk fundamentalisme. Det er urimeligt kedeligt i længden og især meget lidt opbyggeligt.
19. Enkelte foredragsholdere er uheldige og heldige nok til at få stillet spørgsmål i stil med "Hvordan tror du verden vil udvikle sig i fremtiden?" Det er uheldigt, fordi sådanne spørgsmål ikke kan besvares, og det er heldigt, fordi de er udtryk for en overordentlig stor tillid til foredragsholderens dømmekraft.
20. Det bør respekteres at mange af tilhørerne i virkeligheden er kommet for at ride deres egne kæpheste i spørgerunden. De er som du glade for at komme til orde.
(første gang publiceret i Dansk Kirketidende nov. 2001)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar