Hvordan sælger man bøger - og forfattere

Tilføj billedtekst

Markedsføring af bøger er en kunst, der blev udviklet tidligt. Niels Mikkelsen Aalborg udgav fx i 1622 Melanchtons Loci communes, og han kunne sine markedsføringstricks. Der er noget så moderne som et blurb nederst på titelbladet, hvor Martin Luther citeres for, at denne bog er den bedste næst efter Bibelen.

At skrive bøgerne er selvfølgelig også en kunst eller i det mindste et håndværk. Det kræver noget at sætte så mange ord sammen, at de kan udkomme med ryg på. Melanchton var f.eks. ikke ueffen til det.

Forlæggere er købmænd, der skal have kalkulen til at løbe rundt. De er imidlertid som regel også professionelle nok til at interessere sig for det, der står i bøgerne. De bedste af dem er meget indsigtsfulde mennesker.

Der er ofte konflikter mellem forlæggere og forfattere. Det skyldes ikke sjældent, at forfattere typisk har en svagt udviklet sans for, at forlagsvirksomhed er en forretning. Forfattere er nemlig ikke nødvendigvis indstillet på at sælge bøger. Deres anliggende er som regel det at sælge enten et budskab eller simpelthen sig selv. Der er prestige i at kalde sig "forfatter", og det kræver i sagens natur at man har meddelt sig til den læsende offentlighed i form af en bog. Det er ikke mindst de helt ekstraordinært store foredragshonorarer, som tilbydes i nogle sammenhænge, der trækker.

Man ser ikke så sjældent på bøgers flaptekster eller bagsider bogens ophavsperson præsenteret som "forfatter". Det er jo i virkeligheden overflødigt, eftersom det giver sg selv, at en person, der har begået en bog, er er forfatter. Det er det samme med titlen "foredragsholder". Faktisk er rigtig mange mennesker i dag beskæftiget som "forfatter og foredragsholder", når de selv skal sige det. Men eftersom det for en halv snes tusind kroner kan lade sig gøre at få udgivet hvad som helst på print-on-demand, og da det ikke er særlig vanskeligt at få tiltusket sig noget taletid i en forsamling, skal man ikke lægge for meget i den stillingsbetegnelse.

Hvordan finder man en parkeringsplads?

Ude foran mit kontor er der et par handicapparkeringspladser, som meget tit er optaget af folk, der ikke har ret til at bruge dem. Det er typisk firmabiler eller håndværkerkassevogne. Det kan godt irritere mig, at folk ikke er bedre til at tage hensyn. Somme tider gør jeg de parkerende opmærksom på, at pladserne er forbeholdt handicappede. Samtalen udspiller sig omtrent som følger:

jeg: "Du er klar over, at pladsen er forbeholdt handicapbiler?"

bilist: "Ja, men der holder jo ikke nogen nu."

j: "Jo, det gør du jo sådan set."

b: "Men der plejer jo ikke at være noget problem."

j: "Vil det sige, at det ikke kun er i dag, at du bryder reglerne?"

b: "Jeg holder her hele tiden, og jeg har aldrig set en handicapbil her."

j: "Det kunne jo være fordi de handicappede, der har brug for pladsen, ikke vil ulejlige sig med at køre forgæves, fordi pladsen hele tiden er optaget af folk som dig."

b: "Men jeg skal bare et hurtigt ærinde."

j: "Handicappede mennesker vil også gerne have lejlighed til at gøre hurtige ærinder. Din situation adskiller sig ikke fra alle andre ikke-handicappede, der arbejder her. Der er en parkeringsplads for medarbejdere 150 meter den vej. Der holder jeg selv, når jeg er i bil, og den lille fodtur derfra og herover benytter jeg til at prise mig lykkelig over, at jeg ved egen kraft kan bevæge mig hen over terrænet."

b: "Du kan rende og skide i havet dit pedantiske røvhul."

j: "Det kan jeg naturligvis. Det har du da ret i. Det ville jeg imidlertid kun vanskeligt kunne gøre, hvis jeg sad i kørestol."

Hvordan sikrer man videnskabelig redelighed

Der er fra flere sider forsøgt tiltag, der skal modvirke videnskabelig uredelighed. Senest er det blevet foreslået, at alle forskeruddannelser skal omfatte et kursus i videnskabelig redelighed, som skal bestås for at phd-graden kan konfereres. Hermed et forslag til prøve i videnskabelig redelighed, der med garanti vil sikre, at forskerfuskere sorteres fra.

Hvordan giver man en kompliment

1. I betragtning af at komplimenter er gratis, er de i påfaldende grad en mangelvare.

2. Kompliment befinder sig imidlertid ikke for ingenting lige imellem ”komplikation” og ”komplot” i fremmedordbogen.

3.  At sige noget værdsættende, påskønnende eller flatterende om andre mennesker er et velkendt middel til at opnå en fordel for sig selv.  ”How to Win Friends and Influence People” er titlen på en bog fra 1936 af den legendariske amerikanske sælger Dale Carnegie, og essensen af den er netop, at det kan betale sig at være positiv. Den virker egentlig som en bekræftelse på den fordom, mange mennesker har om sælgere, nemlig at de er uoprigtige. Carnegie var imidlertid oprigtig nok til at fremlægge principperne for sin virksomhed i en bog, som blev en dobbelt bekræftelse af den sandhed, at smiger virker. Bogen solgte og sælger stadig vældig godt.  Der er ikke stukket noget under stolen. Hans måske bedste råd er: ”Giv andre et godt rygte at leve op til.”

4. Hvorfor virker smiger? Fordi vi alle gerne ville tro, at en påpegning af vores gode egenskaber udtømmer sandheden om os.

5. Men hele sandheden er aldrig flatterende. Der er altid et hår i suppen. Det er ganske enkelt utroværdigt at hævde, at et menneske er perfekt. Til gengæld er der noget godt at sige om de fleste.

6. Den virkningsfulde kompliment fungerer ikke kun i kraft af, at den siger noget positivt. Det er vigtigt, at den, der modtager komplimenten, genkender sig selv i den karakteristik, der gives. En kompliment kan virke alene på grund af den opmærksomme iagttagelsesevne, den er udtryk for. En anmeldelse af en bog behøver fx ikke at være positiv for at være god. Det mest flatterende for en forfatter er at blive læst og forstået. Hvis anmelderen kan redegøre for forfatterens anliggende på en måde, som forfatteren kan genkende, er det nok. Det er ikke påkrævet, at anmelderen også tilslutter sig de i værket udtrykte synspunkter. Knud Romer skrev engang en beretning ("Det smukkeste ord") om, hvordan han som ansat i reklamebranchen kynisk og målrettet havde anvendt Carnegies principper til at vinde en tysk kundes sympati. Carnegie kunne ikke have ønsket sig en større kompliment. Romers arbejdsgiver opfattede vist sagerne lidt anderledes.

7. Kun sandheden er i sandhed flatterende. En kompliment er derfor i udgangspunktet defineret som fællesmængden mellem det flatterende og det sande. Sandhed skal her forstås som et udtryk for både oprigtighed og overensstemmelse med den foreliggende virkelighed. ”Dine nye briller klæder dig.” fungerer som kompliment kun for så vidt der er tale om, at brillerne faktisk er nye og at udsagnet er ærligt ment.
8. Sandheden er konkret. En kompliment må ikke være for abstrakt, almen eller kollektiv. Det er for nemt at sige, at "alting er vidunderligt", selv om det meste blot er jævnt hen tilfredsstillende. Hvis chefen udsender en besked til samtlige medarbejdere i anledning af nytåret med teksten ”I har alle bidraget væsentligt til de resultater, vi har opnået i år.” vil alle sidde tilbage med en fornemmelse af at være overset. På den anden side vil en fremhævelse af dem, der faktisk har ydet en særlig indsats i særlige situationer altid indebære en risiko for, at de, der ikke fremhæves, føler sig endnu mere overset. Det er fx rutinefunktionernes dilemma. Ingen bemærker dem, når de bliver gjort ordentligt. Brok er der til gengæld nok af, hvis de forsømmes.
    
9. En kompliment er altid relativ. Når noget vurderes, sker det ud fra en eksplicit eller implicit skala fra mindre godt til mere godt. Det indebærer risikoen for, at en positiv tilkendegivelse forstås negativt. Hvis man bemærker, at nogen har tabt sig, kan det forstås som en tilkendegivelse af, at vedkommende engang var for fed. Den udvidede version af dette problem illustreres af danseskoleeleven, der havde fået at vide, at man altid skulle sige noget pænt til sin partner: ”Af de fede piger, jeg har danset med, er du den, der svedt mindst.”

10. For at en anerkendelse kan anerkendes som sådan, kræver det foruden den anerkendendes anerkendelse af den anerkendte også den anerkendtes anerkendelse af den anerkendende. Eller sagt med andre ord: Man sætter størst pris på den ros, der udtales af den, hvis dømmekraft, indsigt og forstand, man i forvejen værdsætter. Mekanismen fungerer blot som antydet under pkt. 3 også den modsatte vej. Hvis man modtager ros af en, har man en tendens til at betragte vedkommende som indsigtsfuld, klog og klartskuende.

Hvordan identificerer man en nyhed 5

skærmdump fra Dagbladets hjemmeside. Tak til
Sune Auken for henvisningen

I den fortsatte eftersøgning efter tildragelser, der kan karakteriseres som nyheder, er vi nået til Bredgade i Skjern.

Det handler som tidligere nævnt her om at kunne se det store i det små. Hvor meget skal en begivenhed hæve sig over det trivielle, før den vækker den redaktionelle nysgerrighed?

For de filosofisk interesserede er der tale om den journalistiske variant af det, der kaldes Berkeleys paradoks: Hvis en lampe bliver revet ud af en væg i Skjern og ingen bemærker det, er der så tale om en nyhed?

Hvordan bruger man NemID

Jeg har et lod i Klasseloteriet. Jeg ved, at der i praksis er tale om en punktafgift på folk, der ikke har fulgt med i matematiktimerne, men håbet om den store gevinst tilføjer min hverdag en vis kvalitet, som jeg gerne betaler for. Det hændte så forleden, at jeg faktisk vandt 540 kroner, og det er jo også en slags penge. Med gevinsten fulgte et old-school-fodpost-papir-brev, hvori det bland andet hed, at jeg med fordel kunne modtage gevinstmeddelelser med elektronisk post, hvis jeg loggede ind på klasselotteriet.dk og satte et flueben det rigtige sted. Jeg forsøgte mig med at logge mig ind vha af mit kundenummer og mit aftalenummer fra betalingsservice uden held. Heldigivs så jeg, at de havde NemID-login. Jeg betrager faktsik NemID som en både nem og betryggende løsning. Desværre fungerede det ikke på klasselotteriets hjemmeside. Da mine muligheder dermed var udtømte, burde jeg naturligvis blot have resigneret. Jeg er imidlertid ikke idealist, men så meget desto påståligere. Jeg skrev til dem, at deres login ikke virkede. Jeg fik følgende svar, der fortjener - under udeladelse af få personlige oplysninger - at blive gengivet i hele sin længde:

Hej Jes.

Tak for din henvendelse. [...]

Hvis du vil gøre brug af NemID, så skal du følge nedenstående vejledning.

1. Klik på "Log-på" på klasselotteriets hjemmeside.

2. I kolonnen til venstre med overskriften "Log ind med kundenummer og aftalenummer", skal du indtaste dit kundenummer og dit Betalingsservice-aftalenummer [xxxxxxxxx], som også fremgår af den betalingsoversigt, som du modtager fra dit pengeinstitut. Klik derefter på "Log-ind".

3. Klik på "Personlige oplysninger" i menuen til venstre. I øverste faneblad skal du vælge "Brugeroplysninger"I den nederste del af skemaet skal du indtaste dit CPR-nummer. OBS: Husk at fjerne hakket i den nederste linje, ellers er det ikke muligt at indtaste CPR-nummeret. Klik herefter på "Opdater".

4. Hvis du også ønsker at oprette et log-ind med brugernavn og kodeord, skal du desuden indtaste
dette i skemaet og ligeledes vælge "Gem"

Det er nu muligt at foretage et log-ind på Klasselotteriets hjemmeside med NemID. Du kan læse mere om NemID på www.nemid.nu .

Har du spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at kontakte Spillerservice enten via e-mail: klasselotteriet@klasselotteriet.dk eller på telefonnummer 33 42 09 00 mellem kl. 08.30 og 16.00.

Med venlig hilsen

]NN]
Spillerservice
Det Danske Klasselotteri A/S
Rådhuspladsen 2
1550 København V
Tlf. 33 42 09 00

Jeg burde naturligvis have erindret, at Klasselotteriet er en institution fra enevældens blomstringstid i midten af det 18. århundrede, da borgernes behov og ønsker endnu blev betragtet som statsforvaltningskunsten principielt uvedkommende.

Hvis man til den tradition føjer en moderne IT-afdeling, hvis opgave som bekendt ikke er at tilvejebringe løsninger, får man den perfekte komplikation, et konglomerat af de mest uhensigtsmæssige elementer af de til rådighed stående muligheder.

Ingenting er så enkelt, at det ikke kan tilføjes et bureaukratisk omsvøb. NemID bliver til komplikationsID. Man skal ikke alene logge ind ved hjælp af to vanskeligt tilgængelige numre, hvoraf mindst det ene kræver adgang til netbank via NemID. Man skal også indtaste sit CPR-nummer og opette et brugerlogin, hvorefter man tilstås den gunst at kunne anvende NemID som adgang til muligheden for at angive, at man gerne vil modtage en email i stedet for et papirbrev fra pågældende institution.  (Heldigvis for Klasselotteriet er institutionen i dag bemandet med venlige mennesker, der uopfordret tilbød at registrere mig manuelt, så jeg slap for hele proceduren.)

Hvordan identificerer man en nyhed 4

At kunne se det store i det små er en kvalitet. Blandt akademikere har Clifford Geertz og Carlo Ginzburg på forskellig vis understreget betydningen af nærsynethed, når man arbejder i overblikkets tjeneste. I lokalpressen på det centrale Sjælland handler det om at sætte ord og billeder på det, der vedkommer læserens nærværende hverdag, og gøre det til forsidestof.

I dette tilfælde drejer det sig om den tumult, der opstod, da en butik i Jyllinge havde slagtilbud på det velkendte blandingsprodukt Kærgaarden, hvis profane ligegyldighed af redaktionen forvandles til at være alment vedkommende, idet rubrikkens implicitte litterære reference til Morten Korchs Kampen om Næsbygaard accentueres af stavrimet.

Hermed udfordrer Dagbladet den klassiske historie fra Roskilde Avis om dekoration af kød (ved hjælp af kartoffelmos i sprøjtepose), der længe stod som det fremmeste eksempel på, hvordan det ordinære ved en redaktionel mellemkomst kan ophøjes til det ekstraordinære.