Hvordan skriver man et debatindlæg

1. Begynd med at klargøre emnet for læseren. Handler det om offentlig transport, finanspolitik, ulandshjælp, malerkunst eller pingviner? Hvis dit læserbrev er svar på en ytring, en artikel eller en handling, skal det stå i begyndelsen.

2. Vær konkret. Der skal være tale om et specifikt problem. Er togene forsinkede, underskuddet for stort, formålet uklart eller dyret truet? Læserbreve, der begynder med sætninger som ”Jeg sidder her med min computer og stirrer ud i haven og tænker på hvad meningen kan være med…” er spild af læserens tid.

3. Problemet skal være alment. Det er altså ikke nok, at du selv har det vanskeligt. Det er i udgangspunktet trist nok, men kun af begrænset interesse for offentligheden. Hvis din nabo, pølsemand, chef eller yogatræner har pisset på din sukkermad, skulle du måske tage det op med vedkommende og ikke ulejlige læserne med det.

3b. På den anden side kan den konkrete oplevelse af uretfærdighed godt have almen interesse, hvis fx togene er konstant forsinkede, hvis en butik nægter at behandle en klage eller hvis en myndighed forsømmer sine forpligtelser.

4. Brug argumenter. Det er altså ikke nok at skrive, at statsministeren er et røvhul eller at kongehuset er noget gøgl. Det er muligvis sandt, men det kommer man ingen vegne med, med mindre det kan belægges med kendsgerninger. Meninger og holdninger er verden fuld af, og der er ikke brug for flere. Dokumenterbare kendsgerninger er en mangelvare.

5a. Respekter din modstanders synspunkt ved at gengive det, så modstanderen kan genkende det. Det betyder ikke, at du er enig, blot at du anerkender modparten i det, der ideelt set bør være en dialog. Det billigste trick i bogen er at fremstille modstanderen som en ophøjet idiot for derefter at skyde ham ned. Endnu nemmere er det at opfinde en fiktiv eller generaliseret modstander som fx ”halalhippierne”, ”de ultra-liberale”, ”fundamentalisterne”, ”kulturradikalismen”, ”racisterne”, ”marxisterne” og tillægge dem tilsvarende klichéprægede synspunkter. Hvis du sigter mod en modstander, skal du have dokumentationen i orden. Skriv ikke ”Det hævdes ofte af xxx-ister, at….” eller ”Alle xxx-ister gør hele tiden sådan og sådan…” Find det konkrete citat eller den konkrete handling af en konkret person, organisation eller gruppe og læg det til grund for dit argument.

5b Undlad nedsættende, personlige bemærkninger. "Man må være idiot for at hævde, at..." eller "Det kan kun være sagt af en, som ikke har forstået noget som helst." Hvis meningen er, at folk skal høre efter, er det uhensigtsmæssigt at begynde med at støde dem fra sig. Tilsvarende skal man være meget varsom med motivanalyser. Det er nemt at stikke modparten illegitime motiver i skoene ("NN er i virkeligheden islamist/stalinist/grådig/xx/xx"). Der er dog ikke noget i vejen med at pege på konkrete, men udeklarerede interesser, som en debatdeltager måtte have i en sag, og som har betydning for vedkommendes habilitet, fx familiebånd eller økonomiske interesser. Det er fx relevant at få opklaret om en læge, der udtaler sig til fordel for et bestemt medikament, har aktier i det firma, der producerer medikamentet.

6. Undgå overdrivelser, ironi eller sarkasme. Af en eller anden grund bruger mange tiltaleformen hr. og fru om mennesker, de er uenige med. Denne forlorne respekt er antagelig tænkt som en munterhed, men virker bare mærkelig.

6b. Brug almindeligt nutidsdansk. Hvis dit synspunkt ikke kan bære at stå i klartekst, skulle du måske opgive det. Af samme grund bør skældsord eller udråbstegn undgås.

7. Gør det kort. Dine chancer for at blive misforstået er lige store, uanset om du bruger mange eller få ord. Dine chancer for at blive læst er meget større, hvis du fatter dig i korthed. Hvis dit læserbrev handler om, at der er for mange hundelorte på Frederiksberg, så skriv: ”Der er for mange hundelorte på Frederiksberg.” og ikke ”Her forleden efter at jeg havde indtaget min aftensmad syntes jeg, at det var en god idé at gå en tur. Jeg tog mine sko på og kaldte på min hund. Det er en labrador retriever, som hedder Bent. Vi gik en dejlig tur, men det slog mig, hvorledes mange andre hundeejere på Frederiksberg undlader at samle deres hundes efterladenskaber op. Det er for dårligt.”

8. Præcision er en dyd. Hvad du ved med sikkerhed skal angives med sikkerhed. Tæl antallet af hundelorte, hvis det er deres antal, der er dit anliggende. Gengiv citater korrekt og gerne med kilde.

9. Usikkerhed er et vilkår. Entydighed er den udenforståendes privilegium. Nogle gange er man tvunget til at ytre sig på mistanken, og så kan et lille ’måske’, et foranstillet ’det må formodes’ eller et forsigtigt ’efter det oplyste’ være formålstjenligt. Husk at præcision også handler om ikke at påstå, at det uvisse er andet end uvist.

10. Vær handlingsanvisende. Brokkehoveder er der nok af i verden. Hvis alting er for dårligt, findes der ingen løsninger. Hvis du er utilfreds med både atomkraft, vandkraft, vindkraft, kulkraft og solenergi, skal du være forberedt på at leve uden elektricitet.

11. Læg bånd på din vrede. De fleste læserbreve fødes af forargelse, vrede eller indignation, og sådan må det engang nu være. Tidligere foregik der en naturlig modningsproces, indtil brevet var skrevet rent og man kunne komme i postkassen med det. I dag kan en email stykkes sammen og sendes på et øjeblik, og alle debatredaktører elsker et frisk slag i bolledejen. Men hvis man ligger under for sin vrede, har man tabt. Lad dit indlæg hvile natten over og se på det med friske øjne dagen efter. En solopgang og en kop kaffe trækker gerne den værste uforsonlighed ud af folk.

11b. Efterhånden som en debat udvikler sig, vil sandsynligheden for, at nazisterne eller Hitler bliver inddraget, nærme sig 100% (Godwin's Law). Alt kan sammenlignes med nazismen, hvis man har et lidt kreativt forhold til formel logik: Hitler havde en schæferhund, ergo er alle schæferhundeejere nazister. Man bør med andre ord tænke sig grundigt om, før man trækker nazikortet.

Fritz Jürgensens tegning af

hr. Flaumann, der tænker på,

hvad han skulle have sagt

12. Vælg dine slag med omhu. Indgå ikke i en brydekamp med en gris. Den elsker det, og du bliver beskidt.

12b. På den anden side: Hvis ingen siger det, der skal siges, bliver det ikke sagt. Alle tror, at alle de andre stiller op. Derfor kan debattører godt føle sig lidt ensomme og derfor have brug for lidt opbakning. Men husk: Der er som regel en grund til, at de ledige standpunkter er ledige, og de indtages som regel kun af folk, der er meget glade for at se deres navn på tryk eller af folk, der bliver betalt for at være udskejet. Det tiltrækker læsere.

12c. Meget lidt er så prætentiøst som skribenter, der hævder at 'kæmpe en ensom kamp' for en sag. Det er kun en kamp, hvis man løber en faktisk risiko ved at ytre sig, jvf. pkt. 15. Nogle mennesker risikerer i kraft af deres ytringer fyring, forulempelser eller endog direkte fysisk vold, og de har krav på vores deltagelse. Alle vi andre må kategoriseres i henhold til en replik fra TV-serien 'The West Wing': "I denne branche er der ingen ofre - kun frivillige."

13. Det handler ikke om at få ret. Gør dig ingen forestillinger om, at du kan omvende din modstander. Det handler i praksis om at klargøre sine synspunkter.

14. Hold inde i tide. Alle kan lide en begavet meningsudveksling. Ingen bryder sig om kværulanter. Kunsten at få det sidste ord er ikke altid et spørgsmål om kronologi, men om kvalitet.

15. Ytringsfrihed består i retten til ikke at blive straffet for synspunkter ytret i offentligheden "dog under ansvar for domstolene" som det hedder i Grundloven. Ytringsfriheden er derimod ikke en ret til at få læserbreve optaget i avisen. Redaktionen kan afvise ethvert indlæg efter selvfastlagte regler. (Dog hører det til god presseskik at lade personer, som er genstand for omtale i avisen/mediet, komme til orde.)