Hvordan man får folk hurtigere ud af universitetet

Egen billedmanipulation. Undskyld.

Hvordan man er mere præcis

egen billedmanipulation

Hvordan skriver man intellektuelt

Denne randomiserede ordgenerator skaber en ny sætning for hvert tryk på knappen.

Se forklaringen her: Universitetsavisen

Hvordan man bliver forarget

En gruppe af svenske menneskerettighedsentusiaster har længe aktivt bekæmpet, hvad gruppen betragter som typiske fordomme mod folk fra Afrika. Det drejer sig især om billeder, der fremstiller afrikanere som karikaturer. ”Vi har et bredt fokus omkring problematikken,” siger en talsmand for gruppen, der har søgt juridisk bistand til at opsøge rettighedshaverne til en serie karikerende masker, der forvrænger billedet af den almindelige afrikaner, især sådanne, der kommer fra Gabon. Gruppen hæfter sig ved, at særlige ansigtstræk overdrives, således at de portrætterede frakendes enhver menneskelighed. ”Det viser sig at være mere end blot enkelttilfælde. Det er simpelthen en tendens,” fortsætter talsmanden, der ønsker, at der bliver sat en stopper for denne kolportering af et forvrænget billede af den almindelige central- og vestafrikaner.

Hvordan man rammer en målgruppe

Når man vil af med et budskab, er man henvist til at appellere til dem, man ønsker at få i tale. Det kræver, at man gør sig klart, hvad man vil sige og til hvem. Det er ikke altid let. Tag nu f.eks. følgende eksempel, et flyttefirma, der ønsker at hverve kunder:


Eget foto, Hedehusene, dec. 2013

Man får den klare mistanke, at afsenderen anvender sin egen forståelsesramme, sit eget sprog og sine egne værdier som afsæt for sit budskab uden at tage det nødvendige hensyn til den ovenfor anførte regel, nemlig at der først og fremmest skal tages hensyn til modtageren af budskabet.

I dette tilfælde har flyttefirmaet bragt en tekst i kombination med et billede i anvendelse, som uden tvivl morer mange, men spørgsmålet er, om den morer de rette, altså dem, der træffer beslutningen om valget af flyttefirma?

Man jo f.eks. forestille sig, at færre kvinder end mænd finder den morsom. Samtidig kan man bringe i erindring, at stadig flere væsentlige beslutninger, herunder valg af flyttefirma, træffes af kvinder, hvad enten det drejer sig om private husholdninger, offentlige arbejdspladser eller private firmaer.

Hvordan skriver man et samfundsrelevant digt i dag

 

Arbejdsmarkedsstyrelsen findes. Akkrediteringsrådet og Ankenævnet for feriehusudlejning findes. Afgrødekoder findes.

Bælgsæd og bekendtgørelser findes.

Citronmåner og cirkulærer findes. CEPOS findes.

Digitaliseringsstyrelsen findes.

Egenbetaling for tandlægebehandling og ejendomsdatarapporter findes.

Forsknings- og Innovationsstyrelsen findes. Facilitering, forvaltningsloven og Folkekirkens Lønsystem findes. Frederiksberg, Foreningen af Yngre Kriminologer og Fødevareregion Øst Kontrolafdeling Rødovre findes.

Grundejernes Hus og grindedrab findes.

Holstebro Handelsstandsforening findes.

Implementering findes.

Ja-hatten og Justitsministeriets forlystelsesudvalg findes.

Kreativ konceptudviklingsuddannelse, katastrofeøvelser og Koncern IT findes.

Lampisteriet findes. Lejre Kommune findes.

Moderniseringsstyrelsen og momsbekendtgørelsen findes. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse findes.

Nævnet for Markedsførings- og konkurrencespørgsmål under Åben Uddannelse findes. Nødvendigt bureaukrati findes.

Oplysning til borgerne om samfundet findes.

Pometet og Parkinsons Lov findes.

QWERTY findes.

Region Hovedstadens udvalg for fremtidens uddannelse og forskning findes.

Skat findes. Styrelsen for fastholdelse og rekruttering og Sorø Kommunes Udviklings- og Byrådssekretariat findes.

Trafikstyrelsen findes.

Unødvendigt bureaukrati findes.

Varelotteriet og veterinære kontrolenheder findes.

Wambergudvalget fandtes.

Xylofonsammenslutningen findes ikke.

Ydernumre og Ydelsesservice København findes.

Zarens Hus findes.

Ægthedsvalidering findes.

Østerbro og Øsamfundet findes.

Århus findes ikke længere.

Hvordan skal man forstå "Matador"?

Det har længe været et alment accepteret synspunkt i ”Matador”-forskningen, at spillet blev opfundet med henblik på – og også i høj grad har fungeret som – opdragelse til kendskab til kapitalismens grundlæggende funktioner og mekanismer. Inden for denne overordnede forståelsesramme har to skoler været fremherskende, nemlig den såkaldte liberale konsensuslinje, der betragter ”Matador” som et nytigt og nødvendigt redskab til understøttelse af forståelsen for en vestligt orienteret livsstil, mens en anden linje, den såkaldte kritisk-didaktiske skole, i terningkastets understregning af tilfældighedernes betydning for triumf eller bankerot ser en tydelig advarsel mod de frie markedskræfters amokløb.

Efter den kolde krigs ophør er der sket to afgørende ting i matadorforskningen, nemlig for det første at fortolkningskonflikter ikke længere domineres af øst-vest-konfliktens binære matrice. For det andet er der kommet en pluralitet af metodiske og teoretiske tilgange til spørgsmålet. En af dem er opgøret med den lineære opfattelse af tiden. Fortolkningen af ”Matador”-spillet er f.eks. ikke længere bundet op på den narrative konstruktion, som udgøres af spillets regelbundne forløb. I en meget frugtbar ny fortolkningstilgang, som jeg vil vælge at kalde en æstetisk-strukturel analysestrategi, ser jeg på spillepladen som en helhed. Fastholder man dette perspektiv, springer der flere afgørende pointer frem.  Spillet er i udgangspunktet politisk ladet, men flertydigt. Det kan ikke i sig selv ses som udtryk for en bestemt opdragelseshensigt, snarere er det et konglomerat af delvist konfliktuerende ideologiske intentionaliteter.

Scenen er København. Alle de veje, der nævnes, ligger i og omkring København. Spillebrikkerne er biler. Derfor står det klart, at spillet ikke handler om ejendomshandel, men om infrastruktur. Spillet er ganske enkelt bygget op som en betalingsring. Men går man længere ind i spillets struktur, står det klart, at der i lige så høj grad er tale om et spil om differentieret road-pricing. Det er billigst at køre på Rødovrevej og dyrest at færdes på Rådhuspladsen. Her har vi også det spændingsfelt, der antagelig har gjort sit til at bevare spillets popularitet gennem årene, nemlig konflikten mellem spillets form – betalingsringen – og dets indhold – roadpricing. Vi mangler dog i "Matador"-forskningen stadig at redegøre for mindst to anomalier: Hvorfor er det gratis at parkere, og hvorfor er Amager slet ikke med?