onsdag den 16. oktober 2013

Hvordan skriver man et samfundsrelevant digt i dag



 
Arbejdsmarkedsstyrelsen findes. Akkrediteringsrådet og Ankenævnet for feriehusudlejning findes. Afgrødekoder findes.

Bælgsæd og bekendtgørelser findes.

Citronmåner og cirkulærer findes. CEPOS findes.

Digitaliseringsstyrelsen findes.

Egenbetaling for tandlægebehandling og ejendomsdatarapporter findes.

Forsknings- og Innovationsstyrelsen findes. Facilitering, forvaltningsloven og Folkekirkens Lønsystem findes. Frederiksberg, Foreningen af Yngre Kriminologer og Fødevareregion Øst Kontrolafdeling Rødovre findes.

Grundejernes Hus og grindedrab findes.

Holstebro Handelsstandsforening findes.

Implementering findes.

Ja-hatten og Justitsministeriets forlystelsesudvalg findes.

Kreativ konceptudviklingsuddannelse, katastrofeøvelser og Koncern IT findes.

Lampisteriet findes. Lejre Kommune findes.

Moderniseringsstyrelsen og momsbekendtgørelsen findes. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse findes.

Nævnet for Markedsførings- og konkurrencespørgsmål under Åben Uddannelse findes. Nødvendigt bureaukrati findes.

Oplysning til borgerne om samfundet findes.

Pometet og Parkinsons Lov findes.

QWERTY findes.

Region Hovedstadens udvalg for fremtidens uddannelse og forskning findes.

Skat findes. Styrelsen for fastholdelse og rekruttering og Sorø Kommunes Udviklings- og Byrådssekretariat findes.

Trafikstyrelsen findes.

Unødvendigt bureaukrati findes.

Varelotteriet og veterinære kontrolenheder findes.

Wambergudvalget fandtes.

Xylofonsammenslutningen findes ikke.

Ydernumre og Ydelsesservice København findes.

Zarens Hus findes.

Ægthedsvalidering findes.

Østerbro og Øsamfundet findes.

Århus findes ikke længere.

søndag den 13. oktober 2013

Hvordan skal man forstå "Matador"?

Det har længe været et alment accepteret synspunkt i ”Matador”-forskningen, at spillet blev opfundet med henblik på – og også i høj grad har fungeret som – opdragelse til kendskab til kapitalismens grundlæggende funktioner og mekanismer. Inden for denne overordnede forståelsesramme har to skoler været fremherskende, nemlig den såkaldte liberale konsensuslinje, der betragter ”Matador” som et nytigt og nødvendigt redskab til understøttelse af forståelsen for en vestligt orienteret livsstil, mens en anden linje, den såkaldte kritisk-didaktiske skole, i terningkastets understregning af tilfældighedernes betydning for triumf eller bankerot ser en tydelig advarsel mod de frie markedskræfters amokløb.

Efter den kolde krigs ophør er der sket to afgørende ting i matadorforskningen, nemlig for det første at fortolkningskonflikter ikke længere domineres af øst-vest-konfliktens binære matrice. For det andet er der kommet en pluralitet af metodiske og teoretiske tilgange til spørgsmålet. En af dem er opgøret med den lineære opfattelse af tiden. Fortolkningen af ”Matador”-spillet er f.eks. ikke længere bundet op på den narrative konstruktion, som udgøres af spillets regelbundne forløb. I en meget frugtbar ny fortolkningstilgang, som jeg vil vælge at kalde en æstetisk-strukturel analysestrategi, ser jeg på spillepladen som en helhed. Fastholder man dette perspektiv, springer der flere afgørende pointer frem.  Spillet er i udgangspunktet politisk ladet, men flertydigt. Det kan ikke i sig selv ses som udtryk for en bestemt opdragelseshensigt, snarere er det et konglomerat af delvist konfliktuerende ideologiske intentionaliteter.

Scenen er København. Alle de veje, der nævnes, ligger i og omkring København. Spillebrikkerne er biler. Derfor står det klart, at spillet ikke handler om ejendomshandel, men om infrastruktur. Spillet er ganske enkelt bygget op som en betalingsring. Men går man længere ind i spillets struktur, står det klart, at der i lige så høj grad er tale om et spil om differentieret road-pricing. Det er billigst at køre på Rødovrevej og dyrest at færdes på Rådhuspladsen. Her har vi også det spændingsfelt, der antagelig har gjort sit til at bevare spillets popularitet gennem årene, nemlig konflikten mellem spillets form – betalingsringen – og dets indhold – roadpricing. Vi mangler dog i "Matador"-forskningen stadig at redegøre for mindst to anomalier: Hvorfor er det gratis at parkere, og hvorfor er Amager slet ikke med?

fredag den 5. april 2013

Hvordan identificerer man en konspiration

Konspirationer er hemmelige sammensværgelser, og kendes derfor let på, at de ikke efterlader sig spor og derfor kun vanskeligt lader sig dokumentere. Derfor har konspirationsempirikere kummerlige arbejdsvilkår, mens konspirationsteoretikere jævnt hen klarer sig bedre.

Konspirationsteoretikere benytter sig af fraværet af dokumentation som en fortolkningsåbning, der gør det muligt at påstå, at en vilkårligt defineret gruppe med den fælles egenskab X udgør et hemmeligt selskab, der har indgået en ondskabsfuld pagt om at overtage verdensherredømmet og ødelægge alt, hvad vi i øvrigt sætter pris på og har kært. X er en kontekstafhængig variabel, der kan være fx religiøst, nationalt eller økonomisk defineret.

Fraværet af dokumentation tjener yderligere for konspirationsteoretikerne som bevis på, at selskabet med den fælles egenskab X allerede har magten til at undertrykke sandheden, og at det derfor kun er et skridt fra sit endelige mål.


(Billedmanipulation. Undskyld.)

lørdag den 12. januar 2013

Hvordan skriver man en ansøgning


Praktisk ordbog for jobansøgere og læsere af ansøgninger 
 
Denne ordbog vil hjælpe dig med at sende de rigtige signaler til en kommende arbejdsgiver eller at forstå en kommende medarbejders kvalifikationer ud fra følgende enkle princip:

"Hvad skriver man i en ansøgning" - "Hvordan bliver det læst"

Held og lykke


"spidskompetence inden for" = "har tidligere fået løn for at arbejde med"

"dynamisk karriere" = "kan ikke fastholde en stilling"

"bredt erfaringsgrundlag" = "har ingen specifikke kvalifikationer"

"ildsjæl" = "primadonna"

"brænder for" = "mangler en ildslukker"

"multitasker" = "laver flere fejl samtidig"

"nysgerrig" = "blank"

"idérig" = "har mange kæpheste"

"omstillingsparat" = "desperat"

"projektorienteret" = "gider ikke rutineopgaver"

"procesorienteret" = "trækker alting i langdrag"

"resultatorienteret" = "gider ikke processen"

"samarbejdsorienteret" = "gider ikke skændes"

"vellidt" = "glemt"

"tænker selvstændigt" = "ledelsesresistent"

"tænker ud af boksen" = "har et forråd af klichéer"

"vil gerne prøve kræfter med"= "kan måske finde ud af"

"internationalt orienteret" = "har en fætter i Malmø"

"globalt orienteret" = "har været i New York"

"karismatisk" = "hører ikke efter, hvad andre siger"

"lederevner" = "hører stadig ikke efter, hvad andre siger"

"lyttende" = "har endnu ikke forstået, hvad andre siger"

"motiveret" = "plejer ikke at komme for sent"

"pålidelig" = "forudsigelig"

"rutineret" = "vanedyr"

"visionær" = "verdensfjern"

"spændende" = "interessant"

"interessant" = "spændende"

"innovativ" = "fik den idé, at kopirummet skulle males blåt"

"begge ben på jorden" = "tyngdekraften virker endnu"

"har ben i næsen" = "er ikke Michael Jackson"

"kan ikke sættes i bås som X" = "kan ikke X"

"IT-kvalifikationer" = "er på Facebook"

"kommunikationsevner" = "er på Facebook"

"stort netværk" = "er på Facebook"

"udadvendt"= "er på Facebook"

"søger" = "kan ikke finde"

"kreativ entrepenør" = "Kurt Thorsen"

"ledelsesinformationsværktøjer" = "regneark"

"karriereudvikling" = "har meget at lære"

"kompetance" = "kan ikke stave"

"ambitiøs" = "ville egentlig gerne have haft et andet job"

"fuld af gå-på-mod" = "er vant til at få afslag"

"tager nye udfordringer op" = "giver endegyldigt op over for de gamle udfordringer"

"loyal" = "føler, at alle andre har svigtet"

"har humor" = "kan ikke komme på noget sjovt"

"har et godt forhold til sine kollegaer" = "sagen blev afvist i arbejdsretten"

"bærer ikke nag" = "blev forbigået"

"postiv" = "skeptisk"

"populær" = "kan ikke huske, hvordan julefrokosten endte"

fredag den 8. juni 2012

Hvordan bliver man populær

Netop som meningsmålingerne sender Socialdemokraterne i frit fald mod spærregrænsen afslører ny forskning, hvordan man opnår popularitet blandt vælgerne. Man har jo for længst opgivet forestillingen om, at vælgertilslutning opnås gennem den førte politik eller de ytrede meninger. Der må være noget andet på spil, og forskningen har hentet overraskende frugtbar inspiration i den ret oversete disciplin skurkologien.

Skurke har flere velkendte fællestræk: De slår uskyldige mennesker ihjel. De ønsker at opnå verdensherredømmet. De er en trussel mod alt godt. Men derudover er de kendetegnet ved navngivningen.

En mindre gruppe af dem har en dobbelt forekomst af vokalen a. Det gælder f.eks. Katla i Brødrene Løvehjerte, Sandman fra Spiderman, direktør Hallandsen i Olsenbanden eller Darth Vader i Stjernekrigen.

Den hyppigst forekommende vokal i skurkes navne er imidlertid o. De klassiske er Pandora, Long John Silver, captain Hook, Professor Moriarty eller Iznogood i tegneserien af samme navn. Men som den opmærksomme vil have iagttaget, har de modsvarende helte, også ofte o i deres navne. Den afgørende forskel ligger i detaljen. Det er bogstavkombinationen ’or’, subsidiært ’ro’ eller den signifikante forekomst af begge bogstaver i navnet som helhed. Fra filmens verden skal blot nævnes Gordon Gekko, Xenomorph, Jack Torrance eller Terminator.

Her forekommer det naturligvis slående, hvor mange skurke, der er professor, doktor eller begge dele. Doktor Frankenstein er klassik, mens Doktor No er neoklassisk. Skurkene i James Bond udgør i det hele taget et fast mønster af forekomster af o og r: Auric Goldfinger, Ernst Stavro Blofeld, Francisco Scaramanga og Eliot Carver. (Sidstnævnte er bygget over Rupert Murdoch, der nok skulle se sig om efter et nyt navn, hvis han vil befri sig fra beskyldninger for at være skurk.)

Tydeligst er forekomsten af ’or’ eller ’ro’ hos Tolkien med skrækkelige steder og figurer ved navn Melkor, Orger, Morgoth, Sauron og Mordor. Orla Frøsnapper eller Supermands ærkefjende Lex Luthor er klassiske eksempler, mens De fantastiske Fires ærkefjende, Doctor Victor von Doom, er nærmest overtydeligt navngivet. For at blive i tegneserieuniverset er Megatron fra Transformers et andet godt eksempel sammen med oberst Olrik og i mindre grad doktor Septimus fra Blake og Mortimer, Roberto Rastapopoulos fra Tintin, doctor Octopus fra Spiderman, Batmans fjende the Joker, Splint og co.s ditto Zorglub alias Bulgroz samt doctor Doofenshmirtz fra Phineas og Ferb. Harry Potter snyder lidt, men det skyldes jo, at han faktisk rummer et element af Voldemort i sig.

Denne overbevisende mængde af data gør det helt forklarligt, hvorfor ledende danske politikere har den status, som de har. Anders Fogh Rasmussen er belastet af både et o og den dobbelte forekomst af bogstavet a. Lars Løkke Rasmussen har to a’er, men til gengæld kompenserer den for internationale skurke så ukarakteristiske vokal, ø, for denne ulempe. Helle Thorning Schmidt har derimod bogstavkombination ’or’ i sit navn og er dermed dømt til blivende mangel på folkegunst.

mandag den 28. maj 2012

Hvordan kan man lade alting komme af alting

Selvfølgelig har alting med alting at gøre. Til syvende og sidst hænger universet sammen. Det er bare som oftest en ret uinteressant konstatering, som man kan overlade til holister at spekulere over. Videnskab derimod består i at klarlægge, at verden hænger sammen på en bestemt måde og ikke på en anden. I videnskaberne, og det gælder da ikke mindst de historiske videnskaber, er der en tendens til vilkårlige forklaringer. Det er hvad tidligere professor i klassisk filologi, Johnny Christensen, kalder Blichers Lov: "Alting kommer af alting, hvis man virkelig vil."


I novellen "Fjorten Dage i Jylland" fra 1836 lader St. St. Blicher oldgranskeren, Kammerraad Urold, føre bevis for, at en gravhøj, kaldet Luushøj, er sat over sagnkongen Haddings dronning Hartgrepe:

"Mine Herrer og Damer! denne Paastand er ikke greben af Luften; jeg skal føre dem Beviserne: denne Høj kalder Almuen Luushøj. Denne Benævnelse maae ingenlunde udledes af et vist almindeligt Insect; men af det gamle ubrugelige Lius, det samme som Lys, der atter er bleven udtalt Lis - Engellænderne, som nedstammer fra Jyderne, kunne endnu ikke prononcere Vocalen y - Consonanterne L og R forvexledes lettelig, og saaledes faae vi Rishøj. Dette er en forkortet Udtale af Ripshøj; Ripshøj ligesaa af Gripshøj. Dette er kommen af Grepshøj; Grepshøj af Grepeshøj, og Grepeshøj igjen af Hartgrepeshøj. Nu kommer det af sig selv: Hartgrepeshøj - Grepeshøj - Grepshøj - Gripshøj - Ripshøj - Rishøj - Lishøj - Lyshøj - Liushøj - Luushøj - der har vi det!"