Mange humanistiske fag er som bekendt under pres, herunder sprogfagene. Der er dog et sprog, der heller ikke i denne omgang rammes af nedskæringer, nemlig forvaltningsk. Det hænger antagelig sammen med, at arbejdsmarkedet for dem, der behersker forvaltningsk, stadig vokser.
Forvaltningsk er oprindelig en dialekt, eller måske snarere en sociolekt. Den opstod, da der i enklaver, hvor det nu næsten uddøde kancellisprog traditionelt var blevet bragt i anvendelse, skete en tilvandring af flere forskellige befolkningsgrupper som f.eks. proces- og udviklingskonsulenter.
Ifølge Max Weinreichs klassiske skelnen mellem et sprog og en dialekt, nemlig at et sprog er en dialekt med egen hær og flåde, blev forvaltningsk til et egentligt sprog i det øjeblik også de væbnede styrkers ledelseslag gik over til at anvende forvaltningsk som kommandosprog.
Forvaltningsk er en hybrid, der har bevaret flere af sine oprindelige bestanddeles egenskaber. Særlig tydeligt er den endnu fra kancellistilen bevarede sætningsopbygning og selvfølgelig også konsulentverdenens rituelle afsmag for negative ord og vendinger. Denne tvangsmæssige optimisme har udviklet sig til et nærmest kulturbærende fænomen forstået på den måde, at når optimismen ikke har hjemmel i virkeligheden, må ordvalget foretages således, at det positive førstehåndsindtryk alligevel bevares.
Forvaltningskbrugere kan udvise stor nidkærhed i omskrivningen af ligefremme meddelelser om især for deres eget omdømme ufordelagtige omstændigheder, og tilsvarende kan deres nærtagenhed være asiatisk i sin vælde, hvis udenforstående ikke formår at udvise samme delikate evne til at male hen over sprækkerne. Det er f.eks. uklogt at sige til en forvaltningskbruger: "Du skylder mig penge."
Over for ældre forvaltningskbrugere, der stadig har kancellistilen i levende erindring, kan man prøve med følgende: "Den for vort løbende mellemværende relevante konto udviser en balance i min favør." Yngre generationer ville nok være mere modtagelige for: "En værdibaseret evaluering i relation til de gensidige forpligtelser peger i retning af en asymmetrisk udvikling."
En forvaltningskbruger ville i tilfælde af uenighed om sagens faktiske omstændigheder aldrig bede dig om f.eks. "at rende og skide i havet", men i stedet i overensstemmelse med de for meningsudveksling vejledende konventioner takke for den fremsendte henvendelse, og i øvrigt "ikke undlade at anbefale at lade den sidste del af din fordøjelsesproces finde sit mål i nærmeste større forekomst af saltvand."
En forvaltningsk-dansk ordbog er under udarbejdelse. Her ses et udsnit:
Budgetforbedring – nedskæring
Budgettilpasning - se budgetforbedring
Dimensionering – nedskæring
Evaluering – se strategiseminar
Fortætning - se strukturtilpasning
Fremdriftsreform – se skråt udgiftsloft
Implementering - nedskæring
Rationalisering – nedskæring
Skråt udgiftsloft - se budgettilpasning
Strategi – nedskæring
Strategiseminar – forberedelse til nedskæring
Strategisk målsætning - planlagt nedskæring
Strukturtilpasning – nedskæring
Udvikling - løbende nedskæring
Udviklingskontrakt - planlagt løbende nedskæring
tirsdag den 4. november 2014
fredag den 29. august 2014
Hvordan finder man ud af, hvem der er hvem i medierne
Når medierne beder om udtalelser fra folk, er der sjældent plads til mere end en enkelt stillingsbetegnelse. Derfor har man udviklet et kodesprog for de kvalifikationer, der er forudsætningen for at blive citeret i medierne:
Ekspert En, der tager sin telefon
Livsstilsekspert En, der er optaget af sin telefon
Korrespondent En, der er betalt for at tage telefonen.
Debattør Arbejdsløs krakiler
Blogger Arbejdsløs krakiler med en computer
Forfatter Arbejdsløs krakiler med en computer og en printer
Kommentator Løstansat krakiler
Lederskribent Fastansat krakiler
Foredragsholder Har talt for flere tilhørere
CEO og stifter af Momsregistreret
Iværksætter En, der planlægger at blive momsregistreret
Ekspert En, der tager sin telefon
Livsstilsekspert En, der er optaget af sin telefon
Korrespondent En, der er betalt for at tage telefonen.
Debattør Arbejdsløs krakiler
Blogger Arbejdsløs krakiler med en computer
Forfatter Arbejdsløs krakiler med en computer og en printer
Kommentator Løstansat krakiler
Lederskribent Fastansat krakiler
Foredragsholder Har talt for flere tilhørere
CEO og stifter af Momsregistreret
Iværksætter En, der planlægger at blive momsregistreret
lørdag den 14. juni 2014
Hvordan man bliver skilt
Genvej til dialogisk sammenbrud i parforhold:
han: "Skat, har jeg sagt noget forkert?"
hun: "Det' ikke det, du siger."
han: "Men, hvad er det så?"
hun: "Det' mere løgnen i sig selv."
han: "Nu forstår jeg slet ikke. Det er svært at lyve uden at sige noget."
hun: "Uuhåhuhåhuhåhuhåh!"
han: "Skat, der er ingen grund til at råbe uartikuleret. Skal vi ikke forsøge at drøfte dette her på et fornuftigt plan?"
hun: "Det' alt det, du fortier"
han: "Nej, nu holder du altså op. Jeg forsøger jo netop at tale om tingene. Ved du hvad, jeg går mig lige en tur. Skal du have noget med?"
hun: "Det' måden, du får sagt farvel."
han: "Nejnejnej, jeg siger ikke farvel. Jeg går bare en tur. ... Skat?"
han: "Skat, har jeg sagt noget forkert?"
hun: "Det' ikke det, du siger."
han: "Men, hvad er det så?"
hun: "Det' mere løgnen i sig selv."
han: "Nu forstår jeg slet ikke. Det er svært at lyve uden at sige noget."
hun: "Uuhåhuhåhuhåhuhåh!"
han: "Skat, der er ingen grund til at råbe uartikuleret. Skal vi ikke forsøge at drøfte dette her på et fornuftigt plan?"
hun: "Det' alt det, du fortier"
han: "Nej, nu holder du altså op. Jeg forsøger jo netop at tale om tingene. Ved du hvad, jeg går mig lige en tur. Skal du have noget med?"
hun: "Det' måden, du får sagt farvel."
han: "Nejnejnej, jeg siger ikke farvel. Jeg går bare en tur. ... Skat?"
lørdag den 10. maj 2014
lørdag den 1. marts 2014
fredag den 31. januar 2014
Hvordan skriver man intellektuelt
Denne randomiserede ordgenerator skaber en ny sætning for hvert tryk på knappen.
Se forklaringen her: Universitetsavisen
søndag den 19. januar 2014
Hvordan man bliver forarget
En gruppe af svenske menneskerettighedsentusiaster har længe
aktivt bekæmpet, hvad gruppen betragter som typiske fordomme mod folk fra
Afrika. Det drejer sig især om billeder, der fremstiller afrikanere som
karikaturer. ”Vi har et bredt fokus omkring problematikken,” siger en talsmand
for gruppen, der har søgt juridisk bistand til at opsøge rettighedshaverne til
en serie karikerende masker, der forvrænger billedet af den almindelige
afrikaner, især sådanne, der kommer fra Gabon. Gruppen hæfter sig ved, at særlige
ansigtstræk overdrives, således at de portrætterede frakendes enhver menneskelighed.
”Det viser sig at være mere end blot enkelttilfælde. Det er simpelthen en
tendens,” fortsætter talsmanden, der ønsker, at der bliver sat en stopper for
denne kolportering af et forvrænget billede af den almindelige central- og
vestafrikaner.
Abonner på:
Opslag (Atom)




