Hvordan skriver man en ansøgning

Praktisk ordbog for jobansøgere og læsere af ansøgninger 
 

Denne ordbog vil hjælpe dig med at sende de rigtige signaler til en kommende arbejdsgiver eller at forstå en kommende medarbejders kvalifikationer ud fra følgende enkle princip:

"Hvad skriver man i en ansøgning" - "Hvordan bliver det læst"

Held og lykke


"spidskompetence inden for" = "har tidligere fået løn for at arbejde med"

"dynamisk karriere" = "kan ikke fastholde en stilling"

"bredt erfaringsgrundlag" = "har ingen specifikke kvalifikationer"

"ildsjæl" = "primadonna"

"brænder for" = "mangler en ildslukker"

"multitasker" = "laver flere fejl samtidig"

"nysgerrig" = "blank"

"idérig" = "har mange kæpheste"

"omstillingsparat" = "desperat"

"projektorienteret" = "gider ikke rutineopgaver"

"procesorienteret" = "trækker alting i langdrag"

"resultatorienteret" = "gider ikke processen"

"samarbejdsorienteret" = "gider ikke skændes"

"vellidt" = "glemt"

"tænker selvstændigt" = "ledelsesresistent"

"tænker ud af boksen" = "har et forråd af klichéer"

"vil gerne prøve kræfter med"= "kan måske finde ud af"

"internationalt orienteret" = "har en fætter i Malmø"

"globalt orienteret" = "har været i New York"

"karismatisk" = "hører ikke efter, hvad andre siger"

"lederevner" = "hører stadig ikke efter, hvad andre siger"

"lyttende" = "har endnu ikke forstået, hvad andre siger"

"motiveret" = "plejer ikke at komme for sent"

"pålidelig" = "forudsigelig"

"rutineret" = "vanedyr"

"visionær" = "verdensfjern"

"spændende" = "interessant"

"interessant" = "spændende"

"innovativ" = "fik den idé, at kopirummet skulle males blåt"

"begge ben på jorden" = "tyngdekraften virker endnu"

"har ben i næsen" = "er ikke Michael Jackson"

"kan ikke sættes i bås som X" = "kan ikke X"

"IT-kvalifikationer" = "er på Facebook"

"kommunikationsevner" = "er på Facebook"

"stort netværk" = "er på Facebook"

"udadvendt"= "er på Facebook"

"søger" = "kan ikke finde"

"kreativ entrepenør" = "Kurt Thorsen"

"ledelsesinformationsværktøjer" = "regneark"

"karriereudvikling" = "har meget at lære"

"kompetance" = "kan ikke stave"

"ambitiøs" = "ville egentlig gerne have haft et andet job"

"fuld af gå-på-mod" = "er vant til at få afslag"

"tager nye udfordringer op" = "giver endegyldigt op over for de gamle udfordringer"

"loyal" = "føler, at alle andre har svigtet"

"har humor" = "kan ikke komme på noget sjovt"

"har et godt forhold til sine kollegaer" = "sagen blev afvist i arbejdsretten"

"bærer ikke nag" = "blev forbigået"

"postiv" = "skeptisk"

"populær" = "kan ikke huske, hvordan julefrokosten endte"

Hvordan bliver man populær

Netop som meningsmålingerne sender Socialdemokraterne i frit fald mod spærregrænsen afslører ny forskning, hvordan man opnår popularitet blandt vælgerne. Man har jo for længst opgivet forestillingen om, at vælgertilslutning opnås gennem den førte politik eller de ytrede meninger. Der må være noget andet på spil, og forskningen har hentet overraskende frugtbar inspiration i den ret oversete disciplin skurkologien.

Skurke har flere velkendte fællestræk: De slår uskyldige mennesker ihjel. De ønsker at opnå verdensherredømmet. De er en trussel mod alt godt. Men derudover er de kendetegnet ved navngivningen.

En mindre gruppe af dem har en dobbelt forekomst af vokalen a. Det gælder f.eks. Katla i Brødrene Løvehjerte, Sandman fra Spiderman, direktør Hallandsen i Olsenbanden eller Darth Vader i Stjernekrigen.

Den hyppigst forekommende vokal i skurkes navne er imidlertid o. De klassiske er Pandora, Long John Silver, captain Hook, Professor Moriarty eller Iznogood i tegneserien af samme navn. Men som den opmærksomme vil have iagttaget, har de modsvarende helte, også ofte o i deres navne. Den afgørende forskel ligger i detaljen. Det er bogstavkombinationen ’or’, subsidiært ’ro’ eller den signifikante forekomst af begge bogstaver i navnet som helhed. Fra filmens verden skal blot nævnes Gordon Gekko, Xenomorph, Jack Torrance eller Terminator.

Her forekommer det naturligvis slående, hvor mange skurke, der er professor, doktor eller begge dele. Doktor Frankenstein er klassik, mens Doktor No er neoklassisk. Skurkene i James Bond udgør i det hele taget et fast mønster af forekomster af o og r: Auric Goldfinger, Ernst Stavro Blofeld, Francisco Scaramanga og Eliot Carver. (Sidstnævnte er bygget over Rupert Murdoch, der nok skulle se sig om efter et nyt navn, hvis han vil befri sig fra beskyldninger for at være skurk.)

Tydeligst er forekomsten af ’or’ eller ’ro’ hos Tolkien med skrækkelige steder og figurer ved navn Melkor, Orger, Morgoth, Sauron og Mordor. Orla Frøsnapper eller Supermands ærkefjende Lex Luthor er klassiske eksempler, mens De fantastiske Fires ærkefjende, Doctor Victor von Doom, er nærmest overtydeligt navngivet. For at blive i tegneserieuniverset er Megatron fra Transformers et andet godt eksempel sammen med oberst Olrik og i mindre grad doktor Septimus fra Blake og Mortimer, Roberto Rastapopoulos fra Tintin, doctor Octopus fra Spiderman, Batmans fjende the Joker, Splint og co.s ditto Zorglub alias Bulgroz samt doctor Doofenshmirtz fra Phineas og Ferb. Harry Potter snyder lidt, men det skyldes jo, at han faktisk rummer et element af Voldemort i sig.

Denne overbevisende mængde af data gør det helt forklarligt, hvorfor ledende danske politikere har den status, som de har. Anders Fogh Rasmussen er belastet af både et o og den dobbelte forekomst af bogstavet a. Lars Løkke Rasmussen har to a’er, men til gengæld kompenserer den for internationale skurke så ukarakteristiske vokal, ø, for denne ulempe. Helle Thorning Schmidt har derimod bogstavkombination ’or’ i sit navn og er dermed dømt til blivende mangel på folkegunst.

Hvordan kan man lade alting komme af alting

Selvfølgelig har alting med alting at gøre. Til syvende og sidst hænger universet sammen. Det er bare som oftest en ret uinteressant konstatering, som man kan overlade til holister at spekulere over. Videnskab derimod består i at klarlægge, at verden hænger sammen på en bestemt måde og ikke på en anden. I videnskaberne, og det gælder da ikke mindst de historiske videnskaber, er der en tendens til vilkårlige forklaringer. Det er hvad tidligere professor i klassisk filologi, Johnny Christensen, kalder Blichers Lov: "Alting kommer af alting, hvis man virkelig vil."

I novellen "Fjorten Dage i Jylland" fra 1836 lader St. St. Blicher oldgranskeren, Kammerraad Urold, føre bevis for, at en gravhøj, kaldet Luushøj, er sat over sagnkongen Haddings dronning Hartgrepe:

"Mine Herrer og Damer! denne Paastand er ikke greben af Luften; jeg skal føre dem Beviserne: denne Høj kalder Almuen Luushøj. Denne Benævnelse maae ingenlunde udledes af et vist almindeligt Insect; men af det gamle ubrugelige Lius, det samme som Lys, der atter er bleven udtalt Lis - Engellænderne, som nedstammer fra Jyderne, kunne endnu ikke prononcere Vocalen y - Consonanterne L og R forvexledes lettelig, og saaledes faae vi Rishøj. Dette er en forkortet Udtale af Ripshøj; Ripshøj ligesaa af Gripshøj. Dette er kommen af Grepshøj; Grepshøj af Grepeshøj, og Grepeshøj igjen af Hartgrepeshøj. Nu kommer det af sig selv: Hartgrepeshøj - Grepeshøj - Grepshøj - Gripshøj - Ripshøj - Rishøj - Lishøj - Lyshøj - Liushøj - Luushøj - der har vi det!"

Hvordan sælger man bøger - og forfattere

Tilføj billedtekst

Markedsføring af bøger er en kunst, der blev udviklet tidligt. Niels Mikkelsen Aalborg udgav fx i 1622 Melanchtons Loci communes, og han kunne sine markedsføringstricks. Der er noget så moderne som et blurb nederst på titelbladet, hvor Martin Luther citeres for, at denne bog er den bedste næst efter Bibelen.

At skrive bøgerne er selvfølgelig også en kunst eller i det mindste et håndværk. Det kræver noget at sætte så mange ord sammen, at de kan udkomme med ryg på. Melanchton var f.eks. ikke ueffen til det.

Forlæggere er købmænd, der skal have kalkulen til at løbe rundt. De er imidlertid som regel også professionelle nok til at interessere sig for det, der står i bøgerne. De bedste af dem er meget indsigtsfulde mennesker.

Der er ofte konflikter mellem forlæggere og forfattere. Det skyldes ikke sjældent, at forfattere typisk har en svagt udviklet sans for, at forlagsvirksomhed er en forretning. Forfattere er nemlig ikke nødvendigvis indstillet på at sælge bøger. Deres anliggende er som regel det at sælge enten et budskab eller simpelthen sig selv. Der er prestige i at kalde sig "forfatter", og det kræver i sagens natur at man har meddelt sig til den læsende offentlighed i form af en bog. Det er ikke mindst de helt ekstraordinært store foredragshonorarer, som tilbydes i nogle sammenhænge, der trækker.

Man ser ikke så sjældent på bøgers flaptekster eller bagsider bogens ophavsperson præsenteret som "forfatter". Det er jo i virkeligheden overflødigt, eftersom det giver sg selv, at en person, der har begået en bog, er er forfatter. Det er det samme med titlen "foredragsholder". Faktisk er rigtig mange mennesker i dag beskæftiget som "forfatter og foredragsholder", når de selv skal sige det. Men eftersom det for en halv snes tusind kroner kan lade sig gøre at få udgivet hvad som helst på print-on-demand, og da det ikke er særlig vanskeligt at få tiltusket sig noget taletid i en forsamling, skal man ikke lægge for meget i den stillingsbetegnelse.

Hvordan finder man en parkeringsplads?

Ude foran mit kontor er der et par handicapparkeringspladser, som meget tit er optaget af folk, der ikke har ret til at bruge dem. Det er typisk firmabiler eller håndværkerkassevogne. Det kan godt irritere mig, at folk ikke er bedre til at tage hensyn. Somme tider gør jeg de parkerende opmærksom på, at pladserne er forbeholdt handicappede. Samtalen udspiller sig omtrent som følger:

jeg: "Du er klar over, at pladsen er forbeholdt handicapbiler?"

bilist: "Ja, men der holder jo ikke nogen nu."

j: "Jo, det gør du jo sådan set."

b: "Men der plejer jo ikke at være noget problem."

j: "Vil det sige, at det ikke kun er i dag, at du bryder reglerne?"

b: "Jeg holder her hele tiden, og jeg har aldrig set en handicapbil her."

j: "Det kunne jo være fordi de handicappede, der har brug for pladsen, ikke vil ulejlige sig med at køre forgæves, fordi pladsen hele tiden er optaget af folk som dig."

b: "Men jeg skal bare et hurtigt ærinde."

j: "Handicappede mennesker vil også gerne have lejlighed til at gøre hurtige ærinder. Din situation adskiller sig ikke fra alle andre ikke-handicappede, der arbejder her. Der er en parkeringsplads for medarbejdere 150 meter den vej. Der holder jeg selv, når jeg er i bil, og den lille fodtur derfra og herover benytter jeg til at prise mig lykkelig over, at jeg ved egen kraft kan bevæge mig hen over terrænet."

b: "Du kan rende og skide i havet dit pedantiske røvhul."

j: "Det kan jeg naturligvis. Det har du da ret i. Det ville jeg imidlertid kun vanskeligt kunne gøre, hvis jeg sad i kørestol."

Hvordan sikrer man videnskabelig redelighed

Der er fra flere sider forsøgt tiltag, der skal modvirke videnskabelig uredelighed. Senest er det blevet foreslået, at alle forskeruddannelser skal omfatte et kursus i videnskabelig redelighed, som skal bestås for at phd-graden kan konfereres. Hermed et forslag til prøve i videnskabelig redelighed, der med garanti vil sikre, at forskerfuskere sorteres fra.

Hvordan giver man en kompliment

1. I betragtning af at komplimenter er gratis, er de i påfaldende grad en mangelvare.

2. Kompliment befinder sig imidlertid ikke for ingenting lige imellem ”komplikation” og ”komplot” i fremmedordbogen.

3.  At sige noget værdsættende, påskønnende eller flatterende om andre mennesker er et velkendt middel til at opnå en fordel for sig selv.  ”How to Win Friends and Influence People” er titlen på en bog fra 1936 af den legendariske amerikanske sælger Dale Carnegie, og essensen af den er netop, at det kan betale sig at være positiv. Den virker egentlig som en bekræftelse på den fordom, mange mennesker har om sælgere, nemlig at de er uoprigtige. Carnegie var imidlertid oprigtig nok til at fremlægge principperne for sin virksomhed i en bog, som blev en dobbelt bekræftelse af den sandhed, at smiger virker. Bogen solgte og sælger stadig vældig godt.  Der er ikke stukket noget under stolen. Hans måske bedste råd er: ”Giv andre et godt rygte at leve op til.”

4. Hvorfor virker smiger? Fordi vi alle gerne ville tro, at en påpegning af vores gode egenskaber udtømmer sandheden om os.

5. Men hele sandheden er aldrig flatterende. Der er altid et hår i suppen. Det er ganske enkelt utroværdigt at hævde, at et menneske er perfekt. Til gengæld er der noget godt at sige om de fleste.

6. Den virkningsfulde kompliment fungerer ikke kun i kraft af, at den siger noget positivt. Det er vigtigt, at den, der modtager komplimenten, genkender sig selv i den karakteristik, der gives. En kompliment kan virke alene på grund af den opmærksomme iagttagelsesevne, den er udtryk for. En anmeldelse af en bog behøver fx ikke at være positiv for at være god. Det mest flatterende for en forfatter er at blive læst og forstået. Hvis anmelderen kan redegøre for forfatterens anliggende på en måde, som forfatteren kan genkende, er det nok. Det er ikke påkrævet, at anmelderen også tilslutter sig de i værket udtrykte synspunkter. Knud Romer skrev engang en beretning ("Det smukkeste ord") om, hvordan han som ansat i reklamebranchen kynisk og målrettet havde anvendt Carnegies principper til at vinde en tysk kundes sympati. Carnegie kunne ikke have ønsket sig en større kompliment. Romers arbejdsgiver opfattede vist sagerne lidt anderledes.

7. Kun sandheden er i sandhed flatterende. En kompliment er derfor i udgangspunktet defineret som fællesmængden mellem det flatterende og det sande. Sandhed skal her forstås som et udtryk for både oprigtighed og overensstemmelse med den foreliggende virkelighed. ”Dine nye briller klæder dig.” fungerer som kompliment kun for så vidt der er tale om, at brillerne faktisk er nye og at udsagnet er ærligt ment.
8. Sandheden er konkret. En kompliment må ikke være for abstrakt, almen eller kollektiv. Det er for nemt at sige, at "alting er vidunderligt", selv om det meste blot er jævnt hen tilfredsstillende. Hvis chefen udsender en besked til samtlige medarbejdere i anledning af nytåret med teksten ”I har alle bidraget væsentligt til de resultater, vi har opnået i år.” vil alle sidde tilbage med en fornemmelse af at være overset. På den anden side vil en fremhævelse af dem, der faktisk har ydet en særlig indsats i særlige situationer altid indebære en risiko for, at de, der ikke fremhæves, føler sig endnu mere overset. Det er fx rutinefunktionernes dilemma. Ingen bemærker dem, når de bliver gjort ordentligt. Brok er der til gengæld nok af, hvis de forsømmes.
    
9. En kompliment er altid relativ. Når noget vurderes, sker det ud fra en eksplicit eller implicit skala fra mindre godt til mere godt. Det indebærer risikoen for, at en positiv tilkendegivelse forstås negativt. Hvis man bemærker, at nogen har tabt sig, kan det forstås som en tilkendegivelse af, at vedkommende engang var for fed. Den udvidede version af dette problem illustreres af danseskoleeleven, der havde fået at vide, at man altid skulle sige noget pænt til sin partner: ”Af de fede piger, jeg har danset med, er du den, der svedt mindst.”

10. For at en anerkendelse kan anerkendes som sådan, kræver det foruden den anerkendendes anerkendelse af den anerkendte også den anerkendtes anerkendelse af den anerkendende. Eller sagt med andre ord: Man sætter størst pris på den ros, der udtales af den, hvis dømmekraft, indsigt og forstand, man i forvejen værdsætter. Mekanismen fungerer blot som antydet under pkt. 3 også den modsatte vej. Hvis man modtager ros af en, har man en tendens til at betragte vedkommende som indsigtsfuld, klog og klartskuende.