mandag den 16. maj 2011

Hvordan får man hjælp - og ret

Den antagelig mest ind-
flydelsesrige bog om
værdien af smiger
En overset, men meget effektiv måde at få hjælp på, er at bede om den. Det enkle udråb, ”hjælp!”, rummer både indrømmelsen af egen svaghed og en formodning om, at modparten har en løsning, som man ikke selv er i stand til at tilvejebringe. Det taler til folks forfængelighed, at andre tror, at de kan noget særligt. Langt de fleste mennesker vil derfor reagere på en bøn om hjælp ved at give den efter bedste evne.

At blotlægge sin egen hjælpeløshed og fejlbarlighed virker for det første overrumplende, fordi det sker så relativt sjældent. For det andet virker det smigrende, og smiger virker som bekendt.

En variant af denne fremgangsmåde er effektiv i tilfælde af stærke holdningsuoverensstemmelser. Hvis man står over for en fuldkommen idiot, må man holde sig for øje, at ingen er fuldkommen. Selv de største tåber har ret i et eller andet, og det kan virke som en rambuk mod en modstanders retoriske forsvarslinjer at give ham ret, især hvis det så også er tilfældet.

Hvad der ud fra et traditionelt æreskodeks vil virke som en blottelse af egen svaghed, har i virkeligheden den modsatte effekt, fordi den bygger på en bekræftelse af modstanderens selvbillede. Der er tale om et psykologisk judogreb. Man udnytter styrken i modstanderens forfængelighed

1 kommentar:

  1. PS. Læs Dale Carnegie, How to Win Friends and Influence People fra 1936.

    SvarSlet