Hvordan man korrekt sproget

1. Et forholdsord er det eneste man aldrig skal slutte en sætning med.

2. Et stedord skal altid anvendes, så den passer med det korresponderende navneord.
3. Klichéer spreder sig alt andet lige som en steppebrand.
4. Brug aldrig udråbstegn!
5. Overdrivelser er simpelthen bare totalt vildt frygtelige.
6. Passivformuleringer anvendes med varsomhed.
7. Parenteser er (som hovedregel) overflødige, og det samme gælder – i de fleste tilfælde – indskudte udtryk mellem tankestreger.
8. Når en skribent anvender ”gåseøjne”, skyldes det gerne manglende vilje eller evne til at finde mere præcise udtryk eller ord; eller at vedkommende ikke rigtig magter "ironi".
9. Ejefaldet’s s skal aldrig have foranstillet apostrof. Det efterstillede apostrofs' anvendelse begrænser sig til de tilfælde, hvor ordet i forvejen ender på s, z eller x.
10. Ordspil kan være spild.
11. Grib tyren ved nældens rod og undgå krydsbestøvede metaforer.
12. Hvad nytter retoriske spørgsmål?
13. Analogier er som en rullepølse i en ostebutik.
14. Bogstavrim bør blot benyttes begrænset.
15. Reglerne for en syntaks og den grammatik bør være på den ene side overholdes for nu så vidt den havde virkelig irriterende og af praktiske hensyntagen undgik decideret sætningssammenbrud.
16. Et ord kan aldrig for sig selv udgøre en sætning. Nogensinde.
17. Og husk, at man som hovedregel ikke indleder en sætning med et bindeord.
18. Det kan ikke anvendes, som hovedregel, at der skal komma foran som, og det er ikke, at regne som princip, at der altid skal komma foran at.
19. Ingen sætning uden et finit verbum.
20. Der er knyttet mange fordele til den praksis aldrig at anvende en overflod af ord eller overflødige vendinger endsige unødvendige gentagelser og pleonasmer i udformningen af skriftligt såvel som mundtligt formidlet sproglige henvendelser.
21. Forenkling opnås ved kompleksitetsreduktion.
22. Bru staukontrold.
23. Begrebsdannelsen skal være klar, og man skal kende ordenes præcise betydning, hvis man vil undgå både, at smølfen smølfer smølf, og at smølfningen forsmølfer helt i smølf.
24. Man bør ikke undlade at fravælge opgivelsen af den manglende brug af dobbelte benægtelser.
25. En misforståelse tager dens begyndelse ved manglende kendskab til det tilbagevisende stedords rette brug.
26. Det er vigtigt at være opmærksom i forhold til den korrekte anvendelse af forholdsord.
27. "Husk altid at citere korrekt og med nøjagtig kildeangivelse," som Paulus siger et sted.
28. Set fra en vis synsvinkel skal man under nogle omstændigheder formentlig fra tid til anden, og hvis forholdene er til det, overveje, om man måske bør tænke på at omgås forbehold med en vis, begrænset forsigtighed - alt andet lige.
29. Dem, der kan bøje stedord i korrekt kasus, adskiller sig fra de, der ikke kan.
30. Man må ikke sprænge den øvelse over at sidde sig ned, vågne sin kritiske sans og ligge sig forskellen mellem de nærtbeslægtede verber på sinde, selv om det kan være svært at sænke den kamel.
31. Gentagelser og repetitioner bør man undgå og i det hele taget holde sig fra. Det samme gælder også redundans.
32. Hvis man vil undgå anakolut har på den anden side ret.
32. Man må aldrig generalisere.

PS. Performative selvmodsigelser findes ikke.

Kopiering, oversættelse og inspiration har – må jeg tilstå - fundet sted fra http://orfe.princeton.edu/~rvdb/RulesForWriterers.html
Den oprindelige ophavsmand er antagelig William Safire. Nr. 28 skyldes Sune Auken. I almindelighed bør man konsultere http://sproget.dk/