torsdag den 24. marts 2011

Hvordan bliver man ekspert

Skanning af Berlingskes papiravis fra pågældende dag
En ekspert er defineret som en, der er uvidende om det meste i modsætning til en generalist, der er dårligt kvalificeret til alting. Medierne har en mere funktionel tilgang til definitionen. Eftersom de fleste medieprodukter kun indrømmer plads til den mest nødtørftige fortolkning af en given problemstilling, er egentlig ekspertise sjældent en nødvendig forudsætning for at udtale sig. Ca. to ud af tre ekspertudsagn i medierne siger ikke noget, som den dannede avislæser ikke kunne have sagt sig selv. Man kan fra presseklippene alene sjældent skelne linselusen fra den egentligt sagkyndige. Netop derfor takker de sagkyndige ofte nej til at udtale sig. De gider ikke ulejlige sig med omhyggelige forklaringer, fordi de alligevel ender med at løsrevne sætninger herfra citeres uden for kontekst. Problemet bider sig selv i halen. Redaktionerne er af samme årsag ofte henvist til at citere dem, der overhovedet gider tage telefonen. Berlingske har simpelthen transcenderet denne problemstilling ved at pege på et konstrukt af et økonomisk ekspertpanel, hvis kvalifikation tydeligvis består i, at deres navne er sammensat af bogstaver forekommende på et standardtastaturs to øverste bogstavlinjer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar