fredag den 13. august 2010

Hvordan kommer man på forsiden af Se og Hør

Jeg er på forsiden af Se og Hør (nr. 32, august 2010) - ganske vist ikke med billede, for det er naturligvis et udvalg af den sædvanlige række af kendisser, der lægger ansigt til: Kronprinsen, hans kone, et par popsangere og så grevinde Alexandra af Frederiksborg. Det er hende hovedhistorien handler om. Med de største bogstaver hedder det: ”Nu mister hun alt”. Derunder en såkaldt 'underpløk' med ordlyden: ”Ekspert: Nu skal der ryddes op”.

Det er mig, der er ’eksperten’. Det er ganske vist ikke en titel, jeg selv fører på visitkortet, men noget pressen ynder at kalde mig. Journalister vil gerne have ekspertudsagn, og hvis de rigtige eksperter ikke er til at få fat på, udnævner de bare dem, der er parate til at udtale sig, til eksperter. Og jeg er havnet i den situation, at jeg ofte benyttes af medierne som ’ekspert’ i kongehuset, fordi jeg har sat mig ind i det glücksborgske hus’ historie. Det er der sådan set mange, der har, men jeg har den kvalifikation oven i, at jeg tager telefonen.

Forleden dag blev jeg ringet op af en journalist fra Se og Hør. Han ville gerne have, at jeg uddybede nogle kommentarer, jeg var kommet med i anledning af kronprinsparrets forventede familieforøgelse. Min iagttagelse er i al enkelthed den, at kongehuset siden 1914 har praktiseret en eksklusionsmekanisme, således at mandlige medlemmer af familien, der gifter sig under deres stand, bliver ophøjet i adelsstanden med titel af greve af Rosenborg. Og da prins Knud i 1953 blev forbigået i arvefølgen, måtte hans sønner se sig underlagt samme mekanisme, der jo i realiteten er en degradering. Prins Knud selv fik titlen arveprins, som altså indebar, at han ikke arvede noget som helst.

Så selv om Christian IX fik ret mange efterkommere, er de langt fra alle medlemmer af kongehuset. Forskellen på at være i familie med kongen og medlem af kongehuset er ret betydningsfuld. Med et par undtagelser er det kun medlemmer af kongehuset, der nyder godt af kongelige privilegier som momsfritagelse, diplomatpas, retlig immunitet og årpenge, i daglig tale apanage. Hvis de nuværende kongelige får for mange efterkommere, vil det tilsvarende blive nødvendigt at gentage proceduren, således at medlemstallet i kongehuset holdes nede på et overkommeligt niveau. Det har ikke kun økonomiske årsager, men de tæller givetvis med.

Dette synspunkt forsøger jeg at forklare dem, der spørger, således også journalisten fra Se og Hør. Han ville så vide, om det betød, om Alexandra ville miste sine årpenge? Jeg svarede, som sandt er, at der fortsat er stor politisk opbakning til at finansiere kongehuset, men at det ikke er en naturlov, at det bliver sådan ved. Sandsynligvis vil det en gang i fremtiden blive nødvendigt at trimme kongehusets økonomi, men det ville være det rene gætteri at sætte navn på, hvem der bliver taberne i det spil.

Men sådanne abstrakte betragtninger tilfredsstillede tilsyneladende ikke journalisten, så han drager for egen regning den konklusion, at det bliver grevinden, der mister alt. Nu. Og jeg er stadig hans eneste kilde.

Den egentlige begrundelse for denne omgang journalistisk uhæderlighed er, at Se og Hør har besluttet sig for, at historier om indre splid i kongehuset er godt stof. Det handler om at få solgt bladet, uanset om der er fugls føde på historien. Og således havnede både jeg og den sagesløse Alexandra på Se og Hørs forside.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar